Transportministeren lukker motionsløb over Storebælt, men det er en dårlig idé, mener DGI’s formand Søren Møller. DGI vil forfølge sagen politisk.
Tusindvis af danskere har fået en stor oplevelse og sved på panden ved at krydse Storebæltsbroen i motionsløbet Broløbet. Men lørdag 9. september bliver løbet med over 10.000 deltagere afholdt for sidste gang.
Transportminister Ole Birk Olesen lukker løbet for at undgå trafikale problemer på Storebæltsbroen. Beslutningen betyder, at også andre løb over Storebælt forbydes, blandt andet motionscykelløbet Aarhus-København næste år.
DGI’s formand, Søren Møller, ærgrer sig over transportministerens beslutning og understreger, at DGI vil forfølge sagen politisk i efteråret.
– Vi opfordrer på det kraftigste ministeren til at ændre beslutningen. Selvfølgelig skal der være en grænse for, hvor mange arrangementer der afholdes på broerne, men der er ingen grund til at lukke ned for muligheden, siger han.
– Vi vil undersøge, om der virkelig er et flertal i folketinget for ministerens egenhændige beslutning.
Broløb gør os aktive
Broløbet afholdes for eksempel hvert 3. år – altså én gang hver 1095. dag – og Søren Møller mener, at motionister og bilister sagtens kan dele broerne ind imellem.
– Hvis løbene er tilrettelagt, kommunikeret og afviklet rigtigt, så behøver generne ikke at være særlig store, siger han og understreger, at broløbene er med til få danskerne til at trække i løbe- og cykeltøjet.
– Det er en helt særlig oplevelse at løbe eller cykle over eksempelvis Storebæltsbroen. Deltagertallene viser, at disse løb har stor tiltrækningskraft, og derfor er de med til at fremme både sundhed, gode fællesskaber og frivillighed, siger Søren Møller.
Flere politikere er uenige i forbuddet, og en Megafonmåling foretaget for TV 2 og Politiken viser, at 56 procent af de adspurgte danskere også synes, at broløbene bør fortsætte. Kun 30 procent er enige i beslutningen om at lukke dem.
Stil krav til arrangørerne
Søren Møller mener, at der naturligt skal stilles krav til, hvem der kan arrangere løbene.
– Der er penge i disse arrangementer. Derfor bør de eksklusive muligheder gives til arrangører, hvor overskuddet går til almennyttige formål og de lokale foreninger, som er nødvendige for at skaffe frivillige hjælpere nok. Jeg synes, at det er forkert, hvis et kommercielt selskab kan lægge et overskud i lommen på en eksklusiv rettighed til denne type arrangementer, siger han.
– Når samfundet giver foreninger og frivillige mulighed for at bruge de rammer, vi ejer i fællesskab, til at lave store festlige arrangementer, så styrkes det civilsamfund, som mange andre lande misunder Danmark, siger Søren Møller.
Dit Slagelse tager gerne imod andre debatindlæg om dette emne. Ønsker du at bidrage med din holdning?
Skriv venligst til redaktør@dit-slagelse.dk
