Lørdag den 16. september blev der afholdt Øst Danske Mesterskaber for atletikhold. Her deltog 2 MIX hold fra Slagelse Atletik DELTA. Holdet hos de 14-15 årig vandt guld, mens det blev til en 5. plads for de 12-13 årig.
Holdet hos de 14-15 årig lavede hele 7666 point på førstepladsen, foran Amager som fik 5710 point og Hvidovre på tredje pladsen med 5493 point.
Med på Holdet var Malou Dahl, Nikolaj Grønbech, Lucas Souiler, Freja Petersen, Ditte Stoltze, Mikkel Simonsen og Josefine Andersen. Malou satte personlig rekord på 800 meter, som hun vandt i 2,37,62 min. Nikolaj Grønbech vandt længdespring med 5,71 meter og det blev også til en sejr i højdespring, hvor han satte personlig rekord med et spring på 1,67 meter.
Flere dobbelt talenter
Lucas Vandt også dobbelt med en sejr på 100 meter i 11,98 sek. og 300 meter med 37,91 sek. Mikkel Simonsen blev nummer to i hhv. spydkast med 46,86 meter og diskoskast med 36,37 meter. Josefine Andersen var endnu en dobbelt øvelses vinder med en sejer på 80 meter hæk i 12,54 sek. og kuglestød med 11,78 meter som samtidig var klubrekord for 14 årig piger. Freja satte personlig rekord på 80 meter hæk i 17,05 sek. og Ditte forbedrede sin personlige rekord i spydkast med et kast på 20,27 meter. Stafetholdet bestående af Mikkel, Lucas, Nikolaj og Josefine, der løb stævnets hurtigste tid på 4 x 100 meter med 48,80 sek.
PS. På de vedhæftede billeder mangler Malou.
Dit Slagelse ønsker tillykke med de fine resultater.