Rom blev ikke bygget på en dag… men ombygningen af VestsjællandsCentret skrider fremad, og du vil kunne opleve et nyt center i efteråret 2015. Torvet udvides med 400 m2 og indrettes med café, juicebar og siddezoner. Der etableres endvidere små stadepladser til butikkerne, så midten af centret bliver en markedsplads. De tre indgangspartier mod henholdsvis Jernbanegade, Casinotorvet og Østerbro vil til efteråret bestå af glaspartier, lyse facader og moderne materialer. En spansk trappe samt udendørs servering mod Jernbanegade vil invitere til socialt samvær.
På 1. sal opføres en babylounge og juniorafdeling, hvor børnefamilier kan få en tiltrængt pause i afslappende omgivelser.
Bag VestsjællandsCentrets nye design står det internationalt anerkendte arkitektfirma Herbert and Duncalf, mens aarhus arkitekterne har ansvaret for færdiggørelsen.
“Der knokles for sagen, som I kan se. I forbindelse med ombygningen skal I have den største tak for jeres overvældende tålmodighed og overbærenhed – TAK! Vi lover, det bliver super godt”, skriver VestsjællandsCentret på deres Facebook-side.