Pressemeddelelse fra Slagelse Kommune
Et nyt samarbejde mellem Slagelse Idrætsklub, Slagelse Kommune og Get2Sport under Dansk Idrætsforbund (DIF) er startet. Målet er at Slagelse Idrætsklub gennem fodbold skal få flere børn og unge væk fra gaden og ind på fodboldbanen i stedet. Bare gennem de sid-ste to måneder er der sket en stor udvikling blandt spillerne, som bl.a. kommer fra Ringparken i Slagelse.
Fodbold er meget mere end at kunne drible og sparke en bold i målet. Fodbold er også en god mulighed for at udvikle sine sociale evner og være del af et fællesskab, som netop foreningslivet er med til at give. Det er dog ikke alle som selv finder vej til foreningslivet. Derfor har Slagelse Idrætsklub i samarbejde med Get2Sport startet et nyt fodboldhold, hvor målet er, at få flere unge væk fra gaden og kedsomheden og i stedet ind på fodboldbanen, hvor de også kan udvikle deres sociale evner og blive en del af sammenholdet i foreningslivet.
Spil bold og vær børn
– Vores næstformand Yahye Zuber har haft god erfaring med at starte et somalisk fodboldhold i Kolding, og derfor besluttede vi i foreningen, at vi ville prøve at lave et hold for drengene i bl.a. Ringparken. De skal også have mulighed for at spille på en ordentlig bane med ordentlig udstyr i ste-det for ovre på asfalten. Her på holdet kan alle være med, uanset hvilket sprog man taler. Målet er, at de unge på holdet skal lære hinanden at ken-de på kryds og tværs og få lov til at være børn og spille fodbold i stedet for at stå på gaden og spille op til de større drenge, siger formand for Sla-gelse idrætsklub Kasper Darré.
Fodboldholdet, som har plads til alle, uanset hvor man bor, hvilket sprog man taler eller om man er ældre eller yngre end 12-14 år startede i som-mer og er kommet rigtig godt fra start. Allerede nu kan trænerne mærke en forskel.
Stor udvikling allerede nu
– Gennem bare de sidste to måneder er der sket en kæmpe udvikling blandt spillerne. Vores trænerteam består af tre trænere; en dansker, bosnier og palæstinenser, som alle er bosat i Ringparken, hvor også flere af vores spillere kommer fra. Det gør, at trænerne kan tale drengenes sprog, og de har hurtigt lært, at når fløjten lyder, så skal de komme, og når trænerne taler, så skal de være stille og høre efter. Det giver respekt for trænerne, og derfor giver træningen også drengene meget mere end det at blive bedre til at spille, siger formand for Slagelse idrætsklub Kasper Darré.
Spillertøj som de professionelle
Den 14. november mødte 26 fodbolddrenge op til den afsluttende efterårs-træning, hvor spillerne fik overrakt spillertøj fra Get2Sport og muligheden for fremover at ligne en næsten professionel fodboldspiller fik også smile-ne frem hos de unge spillere.
– Gennem aftenen sad drengene stille, lyttede og stillede gode spørgsmål samtidig med at de bragte deres egne idéer i spil. Så træningen har allere-de givet dem noget både sportsligt, men også socialt. Så fremtiden for holdet tegner rigtig lys, og vi glæder os til at følge klubbens arbejde, siger idrætskonsulent i Slagelse Kommune Signe Vig Jensen.
Flere oplysninger
Formand for Slagelse idrætsklub Kasper Darré, tlf. 41 16 92 47 eller mail kasperdarre@gmail.com
Idrætskonsulent i Slagelse Kommune Signe Vig Jensen, tlf. 23 29 21 56 mail sigje@slagelse.dk
Kort om Get2sport
Get2Sport er i dag til stede i 23 udsatte boligområder i 16 kommuner og kæmper for at udsatte børn i boligområder tager del i foreningslivet. DIF get2sport har eksisteret siden 2005 og har været finansieret af DIF samt satspuljemidler
Med satspuljeaftalen for 2018-2021 har regeringen (Venstre, Liberal Allian-ce og Det Konservative Folkeparti) sammen med Dansk Folkeparti, Social-demokraterne, Radikale Venstre, Alternativet og SF afsat 24 mio. kr. i pe-rioden 2018-2021 til initiativet Get2Sport, som er et integrationsprojekt un-der Dansk Idrætsforbund (DIF).