Medicin

Nye regler betyder, at vagtapotekerne fra 1. januar 2018 holder lukket om natten.

Det betyder, at du ikke længere kan få udleveret medicin, når apoteket er lukket, og derfor selv skal sørge for, at du ikke løber tør for din faste medicin om natten.

Et flertal i Folketinget besluttede i 2015, at der skulle spares 17 millioner kroner på apotekernes vagtordning. Det betyder, at der fremover ikke er tilkaldevagt om natten på apotekerne, og at apotekerne lukker senest klokken 24. Roskilde døgnapotek holder også lukket fremover mellem kl. 24:00 og 06:00.

Man kan ringe til vagtlægen, hvis man er havnet i en akut livstruende situation, hvis man eksempelvis mangler sin insulin. Så kan vagtlægen hjælpe og udskrive få doser medicin, som man kan hente på nærmeste akutafdeling.
– Det er vigtigt at understrege, at der skal være tale om akut livsnødvendig medicin. Eksempelvis insulin, astmaspray eller lignende. Så kan man kontakte lægevagten på 70 15 07 00, og så vil vagtlægen sørge for at man kan få nogle få doser, så man kan klare sig til apotekerne åbner.

Du kan læse mere omkring apotekerne og se åbningstider for Rådhus Apoteket i Slagelse her.