Et nyt år kan betyde nye muligheder. Det passer godt på Slagelse Musikhus, som fra 1. januar nu varetages af den erhvervsdrivende fond ”Fonden Slagelse Musikhus”. Overdragelsen af Slagelse Musik-hus fra Slagelse Kommune til den erhvervsdrivende fond markeres den 25. januar i Slagelse Musikhus.
Fra 2018-2020 drifter ”Fonden Slagelse Musikhus” både Slagelse Musikhus og Badeanstalten. Det vedtog byrådet på sit møde i oktober 2017, så der-for venter der en spændende fremtid for både Slagelse Musikhus og de besøgende, når det i stedet bliver den erhvervsdrivende fond, som står ved roret og ikke længere Slagelse Kommune. Slagelse Musikhus og Bade-anstalt vil stadig modtage et kommunalt tilskud, der er øremærket til kultu-relle aktiviteter.
Fonden er nedsat af erhvervsfolk, og formålet er at drive Slagelse Musik-hus og Badeanstalten som kulturelt fyrtårn, der skal tilbyde borgere og besøgende kulturelle oplevelser.
Kulturoplevelser af høj kvalitet
– Der venter uden tvivl en spændende fremtid for både Musikhusets besø-gende og medarbejdere, når den nye fond trækker i arbejdstøjet fra star-ten af det nye år. Fondens medlemmer har stor indsigt i dels den forret-ningsmæssige drift og dels de kulturelle tendenser på området, så vi kan sikre borgerne kulturelle oplevelser af høj kvalitet og i forskellige genrer. Så det er på mange måder en spændende tid musiklivet går i vente i Sla-gelse Kommune, siger formand for Kultur- og Fritidsudvalget Stén Knuth. (V)
Tættere samarbejde mellem kultur- og erhvervslivet
Den nye fonds bestyrelse består af seks medlemmer, primært fra er-hvervslivet, og med Louise Lecanda, advokat hos Advodan Slagelse, som formand.
– Musiklivet er en vigtig del af Slagelse Kommune, og i fonden ser vi frem til både at understøtte, men også udvikle musiklivet endnu mere. Samtidig håber vi, at den brede erhvervsmæssige opbakning til fonden, fra de loka-le erhvervsfolk som har stiftet den, kan være med til at knytte tættere bånd imellem Slagelses erhvervs- og kulturliv. Dermed håber vi at kunne åbne op for nogle helt andre muligheder, så Slagelse Musikhus og Badean-stalt fremover kan tiltrække endnu flere besøgende og huse flere spæn-dende arrangementer, siger formand Louise Lecanda.
Markering af overdragelsen
Slagelse Kommune markerer overdragelsen af Slagelse Musikhus og Bade-anstalt ved et lukket arrangement 25. januar i Slagelse Musikhus. Pressen er velkommen til at deltage i arrangementet.
Flere oplysninger
Ønsker du flere oplysninger, så kontakt:
• Formand for Fonden Slagelse Musikhus Louise Lecanda, tlf. 51 50 33 61 eller mail lole@advodan.dk
• Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Stén Knuth, tlf. 24 40 01 11 eller mail sten.knuth@slagelse.dk