Onsdag d. 15. juli bliver Skælskør omdannet til et sandt keramik-paradis for keramik-elskere, når Bruuns Hjørne i samarbejde med bl.a. Guldagergaard og en masse professionelle keramikere er gået sammen om at lave dette års største keramik-festival.

På onsdag kl. 11 skydes festivalen igang med åbningstalen af borgmester Stén Knuth.

Herefter vil festivalen løbe af stablen, hvor mange keramikere vil udstille deres værker på havnen, men også i udvalgte bygninger. Bl.a. har Guldagergaard deres egen udstilling med kunstneren Paul Scott, ligesom de udstiller i Sparekassen Sjælland og på Det Gamle Rådhus.

Keramikfestivalen slutter kl. 18. Det er muligt både at kigge og købe keramik denne dag – så mød gerne op!