Den 22. august 2015 kl. 10-16 afholdes der en stor dykkerevent i Korsør. Det sker ved Fæstningen i forbindelse med den årlige vanddag.
Kom og få et indblik i dykningens verden og en snak med dykkerne fra Korsør Frømandsklub, Falck Sportsdykkerklub, og de mange der deltager i oprydningen af et stykke af havnen.
Der dykkes langs havnekajen og det gamle kabeldepot. Hele vejen langs med vandet er der plads til dykkere, og ind mod fæstningen vil der være plads til firmastande. Du kan bl.a. møde Affald+, Slagelse Kommune, havbiolog Søren Larsen, Dykkergitte, Dykkerskolen i DGI-byen og DIR-SHOP.
Ved kabeldepotet vil Kunstnergruppen Kabeldepotet kreere kunst ud af det skrald, som dykkerne samler op fra bunden.
Dem der ikke dykker, ville kunne se havbunden på en skærm, hvor der vises forskellige dykkerfilm og billedserier.
Følg med på Facebook og se Jan Bøgelunds video om begivenheden: