Med et nyt digitalt værktøj kan man gratis beregne hvilken vej, vandet løber under et skybrud, og hvilke steder som er særligt truet. Værktøjet er udviklet af en geograf fra Københavns Universitet, som selv har stået med en oversvømmet kælder derhjemme.
Vi ved alt for godt, at skybrud i Danmark bliver hyppigere og hyppigere, og at monsterregnen hver gang efterlader en dyr regning til mange. Det ved forsker og lektor Thomas Balstrøm fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet også.
“Min egen kælder sejlede i 2011 under skybruddet i København. Vi havde en lille lavning ude i haven, som blev fyldt med regnvand og løb over, og vandet fortsatte ned i kælderskakten. Det var sådan, jeg fik idéen”, fortæller Thomas Balstrøm, som har udviklet det GIS-baserede værktøj, som har fået navnet “Malstrøm”.
Hans tanke var at lave et værktøj, som kan give et overblik over, hvilke ruter vandet tager under et skybrud, og hvor det samles. På den måde kan man nemlig udpege, hvilke bygninger, veje, tunneller og installationer, som har en kritisk placering. Det er netop det, som Malstrøm kan.
“Når fx en kommune skal finde ud af, hvor vandet løber hen, når det regner rigtig meget, ringer de typisk til et rådgivende ingeniørfirma og får dem til at lave en analyse. Og det er dyrt – alene at få dem til at lave det første overblik. Med værktøjet her kan du selv danne dig et hurtigt overblik, før du tyer til en tungere og dyrere løsning”, siger Thomas Balstrøm.
Malstrøm er baseret på en offentlig tilgængelig højdemodel og viser på et digitalt kort, hvor der findes lavninger i landskabet, som regnvandet vil samle sig i under et skybrud. Kortet fortæller også, hvor mange millimeter nedbør, der skal til, før den enkelte lavning er fyldt op, og hvor det overskydende vand derfra løber hen. På den måde kortlægger Malstrøm netværket af vandveje.
Den viden er nyttig, når man planlægger nye byggerier, når man skal lave klimatilpasning, og når man skal vide, hvor beredskabet skal have særlig fokus under et skybrud, påpeger Thomas Balstrøm.
For Gud og hvermand
Malstrøm er tæt på at være flyvefærdig. Det eneste, der mangler, er at få metoden implementeret i et såkaldt open source-miljø. Det er nemlig meningen, at Malstrøm skal være et frit tilgængeligt produkt, som ikke er hæftet op på kommercielle interesser.
“Tanken er, at Malstrøm skal være gratis at bruge for Gud og hvermand – både herhjemme, men også i tredjeverdenslande, så man i alle mulige brancher kan få en første viden, før man spenderer penge på en større research. Sådan et screenings-redskab, der kan køre på en almindelig PC, findes ikke lige nu”, siger Thomas Balstrøm og fortsætter:
“Jeg tror, der er et stort behov, for der er jo rigtig mange aktører, der bliver berørt, når vi har et skybrud. Det kan fx være landskabsarkitekter, folk der arbejder med klimatilpasning, styrelser, statsbanerne og vejdirektoratet, men også sådan noget som energiselskaber. Hvis man har nogle el-skabe stående i en lavning, som bliver oversvømmet, så eksploderer skidtet jo. Det koster dem formuer”, siger Balstrøm.
Malstrøm er udviklet i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) og Septima P/S.
Forskerne forventer, at kraftige nedbørshændelser med mere end 20 mm per døgn forekommer mere end dobbelt så hyppigt i slutningen af dette århundrede. (Kilde: DMI)
Skybruddet over København den 2. juli 2011 var det dyreste nogensinde i Danmark og kostede forsikringsselskaberne ca. 6,2 milliarder kr. (Kilde: Forsikring og Pension)
Lige nu testes softwaren også uden for landets grænser i forbindelse med et DANIDA-projekt i Accra, Ghana, hvor man ønsker et bedre overblik over omfanget af oversvømmelserne i regntiden og specielt, hvordan infrastrukturen og befolkningens mobilitet bliver påvirket.
