Villa Patina fortæller i en pressemeddelelse at butikken lukker den 23. marts 2019:
-Mange overvejelser og mange søvnløse timer er passeret den seneste tid. Der er sket meget med butikken siden den ganske spæde start i et lille butikslokale i Slotsgade. Idag står jeg med en flottere butik end jeg nogensinde havde turde drømme om – en butik som også dagligt får ros til skyerne af jer kunder – hvilket gør mig pavestolt.
-På privatfronten er der også sket ændringer. Det vigtigste for mig, i dette er at være nået frem til erkendelsen af, at min tid bør prioriteres anderledes end det er tilfælde idag.
Butikken kræver og fortjener fuld opmærksomhed og fokus – hvilket jeg desværre ikke længere ser mig i stand til at give den.
Det er derfor med blandede følelser at jeg må meddele, at Villa Patina lukker permanent pr. 23. marts 2019.
Indtil da vil jeg opfordre jer alle til at tage dem I kender under armen, og kigge forbi mig i Rosengade.
Hele uge 11 kan I spare 40% på alt tøj.
I uge 12 indledes OPRYDNINGSSLUTSPURTEN – Følg med på facebook for aktuelle tilbud/rabatter.
NB. Lukket mandage.
Kom ind og gør brug af dit gavekort/tilgodebevis til og med den 23. marts 2019. Det vil herefter ikke vil være muligt at indløse.-
Skulle du have en drøm om at blive selvstændig butiksindehaver, med eksisterende lager og lokation som udgangspunkt, så kontakt Villa Patina.