I Antvorskov Kirke kan du d. 1. oktober kl. 17-19 komme med til foredrag om de kirkelige retninger i Slagelse og omegn. Omkring Slagelse er der to grundtvigske valgmenigheder, hvilket bunder i 1800-tallets stærke åndelige vækkelse af netop Grundtvig.
Greven af Holsteinborg syd for Slagelse havde kaldsret til en række kirker, hvor han specifikt valgte københavnske præster med Grundtvigsk synspunkt; dette bredte sig som en lokal vækkelse, hvorfor Vestsjælland på et tidspunkt blev kaldt for “Det hellige land” – og dette ikke i en positiv tone.
Det er et interessant kirkeligt foredrag, du her kan komme med til. Prisen for tilmelding er 50 kr., og indebærer en let anretning samt vin/vand. Tilmelding skal ske til kirkekontoret i åbningstiden eller på tlf. 58 55 54 12.