Nørrevangskirken har arrangeret en hyggelig sogneaften i samarbejde med den danske sangerinde Anne Dorthe Michelsen, der bl.a. er kendt fra Tøsedrengene, Venter På Far og også Toppen Af Poppen – hun er efterhånden en dansk sang-darling.
Dette arrangement er dog ikke en koncert i traditionel forstand, men et foredrag med titlen: “Der er altid en sang”, som via anekdoter fortæller om Anne Dorthe Michelsens karriere – med alt hvad den har budt på. Dog bliver aftenen ikke helt sangforladt, da sangerinden i løbet af aftenen vil give et par numre og akkompagnere sig selv på klaviaturet.
Det er gratis for alle, der måtte have interesse i denne hyggelige aften.
Det sker d. 6. oktober kl. 19.