Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2015-09-07 til 2015-09-15.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.
SPRITBILISTER
SLAGELSE: Ni-årig dreng kørt ned i Jernbanegade
En patrulje standsende lørdag klokken 0.50 en bil, som kørte på Slagelsevej i Skælskør. En alkotest af føreren – en 24-årig mand fra Sverige – viste et resultat et betydeligt stykke over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Lørdag klokken 1.25 blev en lille knallert standset af politiet, da den kørte på Nyvej i Skælskør. Føreren af knallerten virkede spirituspåvirket, hvilket en alkotest også viste. Den 39-årige knallertkører, som er fra Sandved, blev herefter anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Politiet standsede lørdag klokken 0.20 en 61-årig mand fra Ringsted på Vestmotorvejen ved Slagelse. En alkometertest viste, at han havde en promlle, der var noget højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Den 61-årige blev løsladt igen klokken 0.50, men anholdelsen havde ikke haft nogen effekt på den 61-årige. Allerede klokken 1.35 blev han nemlig standset igen af den samme politipatrulje – denne gang på Vestmotorvejen ved Tuelsø. Promillen var stadig for høj, og den 61-årige blev derfor anholdt for anden gang den nat og sigtet for spirituskørsel.
Søndag klokken 0.50 blev en 50-årig mand fra Charlottenlund standset af politiet, da han kørte på Norvejen i Skælskør. Da han virkede spirituspåvirket, blev han alkotestet. Testen viste et resultat et betydeligt stykke over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Søndag klokken 3 standsede en patrulje en bil, som kørte på Skovboulevarden i Nykøbing F. Føreren af bilen – en 25-årig mand fra Nykøbing F – blev narkotestet, og da testen viste positivt resultat, blev han anholdt. Mens betjentene ransagede hans bil, stak han i løb, og den ene af betjentene måtte tage dagens motion ved at løbe efter ham op til Nørregade, hvor han blev indhentet. Ransagningen af bilen gav 0,77 hash, som lå i askebægeret, og desforuden var nummerpladen på bilen ikke “den rigtige”, så den unge mand kan nu se frem til et efterspil fra politiets side.
HÆNDELSER
HERLUFMAGLE: Bil drejede ind foran motorcykel
Onsdag klokken 16.30 kørte en 36-årig kvinde fra Tybjerglille Bakker ad Suså Landevej i nordlig retning ved Herlufmagle. Fra Suså Landevej skulle kvinden dreje til venstre ned ad Ravnstrupvej, men desværre overså hun en motorcykel, som kom imod hende i sydlig retning, og hun drejede lige ind foran motorcyklisten, som ikke kunne undgå at ramme bilen frontalt i højre forskærm. Der skete betydelig materiel skade på køretøjerne, og både motorcyklisten – en 57-årig mand fra Næstved – og kvinden blev begge kørt til sygehuset i Slagelse.
KORSØR: 43-årig kvinde sigtet for trusler
En 43-årig kvinde fra Korsør blev mandag eftermiddag sigtet for trusler. Den 43-årige kom klokken 13.30 ind på Bolig Korsørs kontor i Caspar Brands Plads i Korsør, hvor hun råbte og skreg af de ansatte, og hun truede en af medarbejderne med at blive nakket. Politiet blev tilkaldt, og den 43-årige kvinde blev sigtet.
KORSØR: Slagsmål på Motalavej
Politiet fik mandag klokken 18.41 anmeldelse om, at der var gang i et større slagsmål på Motalavej i Korsør. Flere politipatruljer blev sendt til stedet, hvor der var mange mennesker forsamlet og var noget uro. For at sikre ro på stedet blev fem mænd anholdt. Der er tale om en 19-årig fra Korsør, og fire 23-24 årige fra Slagelse. De blev alle fem løsladt omkring midnat, men politiet fortsatte patruljeringen i såvel Korsør som i Slagelse.Med venilg hilsen
SKÆLSKØR: Indbrudstyve stak af fra politiet med sindssyg høj fart
Torsdag klokken 2.51 fik politiet et alarmopkald om, at der var et indbrud i gang på apoteket i Algade i Skælskør. En patrulje hastede til stedet og nåede at se en sort personbil køre i hast fra stedet. Patruljen eftersatte bilen, som satte farten betydeligt op og flere gange var hastigheden oppe over 200 km/t. Den sorte bil øgede afstanden til patruljebilen og på Sorøvej kort før Ringsted undgik bilen en udlagt sømmåtte og fortsatte op mod motorvejen med meget høj fart, og patruljebilen måtte herefter opgive at følge efter.Venlig hilsen
SKÆLSKØR: Spritbilist sov i bilen
En medtrafikant ringede lørdag klokken 4.03 til politiet og fortalte, at der holdt en bil lidt umotiveret mellem nogle træer og buske på Sorø Landevej ved Båslunde uden for Skælskør, og at føreren måske var fuld. Politiet ankom til stedet kort tid efter, og i bilen sad en 27-årig mand fra Skælskør og sov. En alkometertest afslørede, at han havde en promille, der var temmelig meget over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.
SLAGELSE: Fik forbud mod at komme på værtshus
Politiet blev lørdag klokken 23.57 kaldt til Cafe Viking i Frederiksgade i Slagelse, hvor en gæst var gået amok. Der var faldet lidt ro over gemytterne, da politiet kort efter ankom, men den pågældende gæst, en 36-årig mand fra Slagelse, var stadig noget opfarende, og han blev derfor anholdt klokken 0.14 og sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. Den 36-årige blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han sov rusen ud, og klokken 5.45 blev han løsladt igen – med et forbud mod at komme på værtshuset fremover og udsigten til et bødeforelæg.
SLAGELSE: Ild i storskrald
Tirsdag klokken 22.05 fik politi og brandvæsen en anmeldelse om, at der var ild i noget storskrald, der stod på Kierulffsvej i Slagelse. Det var to sofaer, som var kasseret, der var ild i. Brandvæsenet fik hurtigt slukket ilden, og ingen kom noget til ved branden.
SLAGELSE: Ni-årig dreng kørt ned i Jernbanegade
En ni-årig dreng fra Slagelse blev tirsdag klokken 13.55 kørt ned i krydset Jernbanegade/Østerbro i Slagelse. Den ni-årige skulle krydse Jernbanegade på sit løbehjul, men en bil med en 42-årig mand fra Herlev ved rattet, som kom kørende i sydlig retning overså tilsyneladende drengen, som blev ramt af bilen. Den ni-årige blev kørt til kontrol på sygehuset, men var heldigvis ikke kommet alvorligt til skade.
SLAGELSE: Nægtede at oplyse navn og fødselsdato
Politiet måtte lørdag klokken 1.43 anholde en mand på Gl. Torv i Slagelse, fordi han ikke ville oplyse sin identitet til betjentene. Kort forinden var der smidt et kanonslag på torvet og politiet forsøgte at skaffe sig overblik, og da betjentene henvendte sig til den anholdte, ville han ikke fortælle, hvem han var. Derfor blev han sigtet for overtrædelse af retsplejeloven og taget med til politistationen i Slagelse. Her blev det afklaret, at der var tale om en 18-årig mand fra Slagelse, og han blev herefter løsladt klokken 2.20.
SLAGELSE: Politiet afhentede syv-årig butikstyv
Politiet fik tirsdag klokken 16.24 en anmeldelse fra Bilka på Idagårdsvej i Slagelse om, at personalet havde tilbageholdt en ganske ung butikstyv. Det var en syv-årig pige fra Slagelse, som en medarbejder havde set stikke en pose bland selv-slik i tasken. Derefter gik pigen ud af forretningen, men blev altså indhentet af en medarbejder. Politiet kørte pigen hjem, og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.
SLAGELSE: Ung mand begik hærværk på biler
Fredag morgen klokken 4.22 fik politiet en anmeldelse om , at en ung mand var i fuld gang med at “smadre” nogle biler i Rosengården i Slagelse. Ved politiets ankomst kunne betjentene konstatere, at der var tale om en stærkt beruset 22-årig ung mand fra kasernen i Antvorskov, som havde begået hærværk på mindst to biler. Den 22-årige blev anholdt og sigtet for hærværk og i løbet af fredag, når han er blevet ædru, vil han blive afhørt nærmere.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Skælskør | Solsortvej | Hus | Søndag klokken 13 – mandag klokken 7.30 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Dalmose | Stationsvej | Lejlighed | Torsdag klokken 19 – fredag klokken 13 | TV og pc |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Korsør | Motalavej | Fredag klokken 13 – 13.30 | Seks køretøjer kontrolleret: Ingen sager |
Skælskør | Skælskør by | Fredag klokken 11.45 – 12.30 | En havde fejl og mangler på sit køretøj, tre kørte uden sele og en brugte håndholdt mobiltelefon |
By | Vej | Tid | Type | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Slagelse | Holbækvej | Klokken 8.05-10.20 | ATK | 175 | 1 | 80 km/t | 95 km/t | – |
Slagelse | Korsørvej | Klokken 10.40-14.20 | ATK | 1040 | 8 | 50 km/t | 63 km/t | – |
Slagelse | Bjergbygade | Fredag klokken 9.18 – 10.04 | Laser | 40 | 4 | 50 km/t | 75 km/t | 1 klip og 1 betinget frakendelse samt to uden sele |