Cozy Loungebar åbnede efter længere tids ombygning forleden i Skovsøgade. Dermed er der kommet endnu mere liv i Slagelses bymidte. Tidligere har lokalerne huset Joes Garage.
De to ejere Jonni Jensen og Michael Dall har længe gået med tanken om at åbne en cocktailbar i Slagelse, og nu er tankerne blevet til realiteter.
Cozy Loungebar henvender sig primært til et voksent publikum, og aldersgrænsen er derfor sat til 20 år på torsdage og fredage, mens den er 23 år om lørdagen.
Der er åbent torsdag og fredag klokken 20 – 02 begge dage samt lørdag 20 – 05.