Susanne Knudsen har solgt Fabrikken – Center for Sundhed. Fra den 1. oktober 2019 er fysioterapeut Nils Pico Andersen den nye ejer
Fabrikken fortsætter, efter ejerskifte, det tidligere arbejde for sundheden, med bl.a fitness, holdtræning, fysioterapi og skadesbehandling.
I øjeblikket trænes der desuden FysioPilates på Fabrikken, hver tirsdag mellem 16.30-17.30. “FysioPilates er skånsom og hensyntagende træning, hvor der, med udgangspunkt i kroppens stabiliserede kerne, arbejdes med at styrke og smidiggøre kroppens øvrige muskulatur. FysioPilates har til hensigt at genoprette kroppens balance og dermed minimere smerter som følge af ubalancer. FysioPilates er særlig egnet for dig med tilbagevendende ryggener, kroniske smerter, nakke/skulderudfordringer samt fysiske stresssymptomer” skriver Fabrikken på deres Facebookside.
Nybagte mødre og deres babyer er også i gang på Fabrikken, hvor de træner for at komme i form efter graviditet og fødsel. Her er der individuel fysioterapeutisk vejledning af ejer af firmaet Mammafit, Charlotte Højberg. De træner lige nu hver onsdag kl 12-13.15.
Hvis du ar brug for massage efter din træning, så er fabrikkens massør, Sebastian Kryger Vang Hansen, også klar til at hjælpe dig Sebastian er uddannet fysiurgisk massør / sportmassør ved sportskropskolen, og han tilbyder helkrops- og delkropsmassager.
Du kan læse mere om fabrikken på deres Facebookside og på https://fabrikkensundhed.dk
Hvis du vi booke en tid til massage kan du kontakte Fabrikken på tlf. 44 22 07 00