Hver lørdag i marts inviterer Slagelse Museum til workshop om forbrug og materialer. Målet er at sætte fokus på bæredygtighed i fortid, nutid og fremtid. Overordnet zoomer vi ind på bagvedliggende linjer om forbrug, for kan man reelt sige, hvad der er mere bæredygtigt end andet? I hvert fald er det et komplekst regnestykke at finde ud, hvad det indebærer at producere og nedbryde et produkt. De inviterer til en række workshops, hvor man kan lære nyt om gammelt – og gammelt om nyt. De henvender sig til børn, unge og voksne.

Forbrug.
Lørdag den 7. marts kl. 11-13 begynder workshoppen med historier om forbrug i fortid, nutid og fremtid. Vi fortæller om gammeldags købmandsemballage, hvor meget af emballage blev genanvendt, men til gengæld var arbejdsmiljøet udfordret af tungmetaller og tunge løft. Vi taler om, hvad der karakteriserer forbrug og overforbrug i dag, og hvordan man selv kan være med til at påvirke forbruget af f.eks. plastik. Workshoppen slutter med gode og skøre genbrugsideer – I laver bl.a. bees-wraps, sæbeholdere og insekthoteller og tager en debat om, hvad der egentlig batter.

Børstenbinding
Lørdag den 14. marts kl. 11-14 har vi workshop med børstenbinding. Det er ikke så svært at binde en børste, men kunsten i det er sammensætningen og behandlingen af de hår, der anvendes. En skurebørste bindes af kradse palmefibre, mens en opvaskebørste bindes af hestehår. Børsterne har lang levetid, når man behandler dem rigtigt, og de er fremstillet af naturlige og lavt forarbejdede materialer, der kan nedbrydes.
Hør også om børstenbindererhvervet, der aldrig fik sit eget lav og som i 1960´erne blev udkonkurreret af plastikbørster i alle priser og kvaliteter.

Løbbinding
Lørdag den 21. marts kl. 10-14 handler workshoppen om løbbinding. Det er en oldgammel teknik til fremstilling af kurve, tasker og skåle. Man syr med nål og vokset tråd, og man kan bruge mange forskellige materialer. På denne workshop bruger vi plantematerialer som pindsvindeknop, søkogleaks og lysesiv, som er indsamlet i naturen. Man kan også bruge genbrugsmaterialer som appelsinnet og aviser. Materialerne ”pølses” og syes sammen til fine beholdere – til brug eller som pynt.

Podning af æbletræer.
Lørdag den 27. marts kl. 11-14 inviterer de til workshop om podning af æbletræer. I samarbejde med plantagen KYSØKO kan man lære at lægge det helt rette snit, der gør, at podningen bliver en succes og vokser frem med den ønskede sort, for æbler er jo ikke bare æbler.

Hver workshop koster 150 kr. Inkluderer oplæg, materialer til workshop, adgang til museet samt kaffe og kage. Se mere om tilmelding og tidspunkter på museets hjemmeside, vestmuseum.dk eller kontakt Slagelse Museum. 

Læs mere her.