Aflysning af offentlige arrangementer i Museum Vestsjællands afdelinger i Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Ringsted, Slagelse og Sorø. Det oplyses i en pressemeddelse.
Museum Vestsjælland har med virkning fra torsdag d. 12. marts 2020 besluttet at aflyse alle museets offentlige arrangementer til og med mandag den 16. marts 2020. Dette sker ud fra et forsigtighedsprincip. Museets udstillinger holder fortsat åbne. Vi følger løbende situationen og melder ud, hvis flere aflysninger er nødvendige. Hold derfor øje med hjemmesiden for videre tiltag. På hjemmesiden finder man også vejledning til hvad man skal gøre, hvis man allerede har købt billet til et arrangement i aflysningsperioden.