Årets tredje HOLE IN ONE torsdag den 28. maj i Korsør Golf Klub og signeret Tami Jensen fra Sorø Golfklub. Det oplyser Korsør Golf Klub i en meddelse.
Tami spillede 1. damesingle i regionsmatch mod Korsør Golf Klub, da hun på 16. hul – 80 meter fra tee 47 – på Old Course, sendte bolden i hul med det ultimative ene slag.
Tami modtog et gavekort til en middag for 2 personer på Comwell Korsør, 1 dusin bolde fra Golf Shop Korsør og en flaske “Plantation Rum Gran Anejo” fra Søberg Vin i Korsør, og deltager på lige fod med øvrige spillere, der i løbet af sæsonen 2019 laver HOLE IN ONE på hul 16, i en lodtrækning om et 6 dages ophold for 1 person på SPORTHOTEL AUSTRIA i St. Johann i Østrig i sommersæsonen 2021 eller 2022 inklusive ½ pension og 4 dages greenfee.