61-årige Mette Larsen fra Korsør og medlem af Korsør Golf Klub siden den 11. april 2011, kunne onsdag den 1. juli notere sig for sin første HOLE IN ONE, da hun på hul 13 – 97 meter fra tee 47 – på Old Course sendte bolden direkte i hul fra teestedet.
Mette modtog et gavekort til en middag for 2 personer på Comwell Korsør, 1 dusin bolde fra Golf Shop Korsør og en flaske “Plantation Rum Gran Anejo” fra Søberg Vin i Korsør.
Korsør Golf Café beværtede alle tilstedeværende i klubhuset med et glas whisky efter Mettes flotte præstation, og der var fyldt godt op på terrassen i det fine sommervejr.