“Waoo – sikken en opbakning til mine julemærker,” jubler Finn Møller. “Jeg præsenterede min lille serie af julemærker på min facebookprofil og samme aften var halvdelen solgt, og efter kun en uge var alle solgt.”

Finn Møller havde lavet 6 unikke julemærker i keramik med titlen ”Snemænd Julenat” valgt at 50% af prisen skulle går til Julemærkehjemmet i Skælskør. Ligesom de almindelige frimærker er ideen omkring Julemærket jo lånt et sted fra, på trods af at format, motiv og materiale afviger meget fra det julemærke der har været i handlen siden 1904.

3500,- til Julemærkehjemmet
Det var jo lidt deres koncept jeg havde lånt, og da jeg synes det er et godt formål er jeg glad for at jeg har kunnet donere 3500,- til deres gode arbejde. Der er ingen tvivl om at Julemærkerne ikke bliver solgt i samme mængder som før i tiden, vi sender jo snart aldrig julekort eller breve mere. Det er jo synd når det kan give børn en hjælpende hånd at komme på ophold på et Julemærkehjem.

Mandag d. 23. november besøgte Finn Møller, Julemærkehjemmet i Skælskør, og overrakte donationen til forstander Christine Conradsen, han havde medbragt et julemærke som kan pryde kontoret.

”Jeg fik en rundvisning i afdelingerne og fik set nogle glade børn som helt tydeligt fik fornyet selvværd og glæde i livet af det 10 ugers ophold i de skønne omgivelser, det var dejligt at kunne støtte dette gode formål!” fortæller Finn Møller.

Han kom også til at love at der måske nok kommer en lille serie julemærker igen i 2021, men det kommer an på om der stadig er interesse for hans værker i det nye år.

De ”almindelige” frimærker lavet af Finn M kan dog stadig se s i et kæmpe udvalg i kunstgalleriet MØLLER i mejeriet i Kirke Stillinge, blandt de 45 kunstnere i det store galleri, finder man hans egen afdeling med hele samlingen hvoraf de fleste har formatet 19*22 cm. Motiverne er alle i den naive, glade stil og spænder over Storebæltsbroen, Kongehuset, Ministre, tegneseriefigurer og hvad der ellers giver kunstneren inspiration, og der kommer hele tiden nye motiver til.

MØLLER i mejeriet holder fast åbent torsdag og fredag 10-17.30 lørdag og søndag 10-16.00

 

Pressefoto