Korsør Golf Klub byder velkommen til en totaloplevelse.

Nu har du muligheden for at komme ud i en smuk natur og samtidig prøve den sport, hvor alle kan være med. På Golfens Dag har du tilmed muligheden for at få din nysgerrighed stillet i en klub med et godt socialt miljø samt en afslappet og uformel stemning.

Korsør Golf Klub byder inden for søndag den 25. april kl. 10 – 14. Fra kl. 10 – 12 er der en særlig spændende event for de yngste, hvilket vil sige fra 4 år.
Både formiddag og eftermiddag er der lagt et spændende program, der giver et godt førstehåndsindtryk af, både hvad golf er for en størrelse, og hvad Korsør Golf Klub generelt kan byde på. På grund af Covid 19 restriktionerne beder vi om tilmelding, hvilket kan ske på tlf. 58 37 18 36 eller på mail golf@korsoergolf.dk. Efter en velkomst og orientering om dagens program vil klubbens trænere være klar til at lade dig prøve golfsvingets mange facetter. Dette følges op med det måske mest spændende, nemlig at få mulighed for at spille er par rigtige golfhuller.

Junglegolf for de yngste

Junglegolf er en aktivitet for de yngste børn. Konceptet danner rammen for, at børn introduceres til det at spille golf på en sjov, simpel og legende måde. Jungletræf er en mulighed for at være en del af et fællesskab omkring golf og leg. Derfor er det en god idé, at tage børnene med – junglegolfbanen står klar. Juniormiljøet i Korsør Golf Klub er noget særligt.

Korsør Golf Klub har taget endnu et skridt mod toppen

Det er ikke nogen hemmelig, at vi er stolte over, at vise klubben og banen frem. Mange forbedringer på og uden for banen i de seneste år har givet Korsør Golf Klub et kvalitetsløft, der har givet genlyd i golfkredse, og som løfter klubben op blandt landets bedste. Dette år er ingen undtagelse. Det, der sidste år var et stort tilløbsstykke, nemlig rhododendronparken er blevet dobbelt så stor. 800 rhododendrons byder dig velkommen. Og så det, der glæder alle golfspillere, nemlig et nyt vandingssystem, der gør, at klubben uanset vejret kan præsentere 18 grønne fairways.

Golf gavner

Golf handler for mange om livslang kærlighed og derfor om en sport for livet uanset alder, køn og kondital. Én ting er dog sikkert, nemlig at en runde golf for de fleste mennesker bidrager væsentligt både til den fysiske og mentale sundhed. I Korsør Golf Klub slapper man tilmed af i godt selskab – sammen med 950 andre medlemmer i alle aldre.

Både begynderudvalg og juniorudvalget har sørget for, at der er mulighed for at vinde en række prøvemedlemskaber. Der er der naturligvis også tilbud om et fuldt medlemskab eller et tre måneders prøvemedlemskab, hvor man kan afprøve golfen, og samtidig opleve det gode og uhøjtidelige sociale samvær Korsør Golf Klub er kendt for.

Tag familien, vennerne, naboerne, arbejdskollegaerne og skolekammeraten med til en dag, der kan vise sig at ændre dit liv.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til golfens verden og til en klub, hvor natur, miljø, sundhed og det sociale er en naturlig del af Korsør Golf Klubs DNA. Det er nogle timer, du ikke vil fortryde.

April 2021

Poul Møller – 40 58 19 78

Pressefoto