Slagelse Biblioteker og Borgerservice søger nysgerrige sjæle, som elsker at være kreative, innovative og lege med teknologi til deres nye klubtilbud Opfinderklubben.

I Opfinderklubben skabes der sammen sjove opfindelser med alt fra pap, skumfiduser og maling til teknologi som 3D-print, Lego og Virtual Reality. Klubben er for børn og unge i alderen 10-15 år, og det er gratis at være med.

Forårets arrangementer

I foråret 2021 afholdes der tre klubmøder online hhv. onsdag den 5. maj, 19. maj og 2. juni fra kl. 16-18. Hvor der skal laves kreative produktioner på skærmen, som vil inddrage både computeren og smartphone/tablet.

Bibliotekar og kreativ It/Tech Nørd Sisse Olesen er vært ved de første arrangementer og fortæller; ”Du behøver på ingen måde, at være et teknisk geni for at være med, der er plads til alle. I efteråret 2021 håber vi, at Corona-restriktionerne tillader os at mødes til klubaftener hver anden onsdag fra klokken 16-18 på Slagelse Bibliotek, så vi også kan lave sjove opfindelser i den virkelige verden med både pap, skumfiduser, teknologi og hvad vi ellers finder på”

Læs meget mere om Opfinderklubben på www.slagelsebib.dk under fanen ’Tilbud til dig’.

Pressefoto