Slagelse Kommune indfører afbrændingsforbud fra i morgen onsdag kl. 12. Forbuddet gælder hele kommunen indtil andet bliver udmeldt via Slagelse kommunes hjemmeside.
Forbuddet betyder, at afbrænding i det fri, herunder afbrænding af bål, anvendelse af ukrudtsbrændere samt anvendelse af grill i naturen ikke er tilladt. Forbuddet gælder ikke anvendelse af grill i private haver, hvor grillen er placeret på fliser eller lignende ubrændbart underlag. Man skal dog være ekstra opmærksom på vinden, som kan få gløder til at flyve gennem luften.
Læs hele pressemeddelelsen her.