I Slagelse Kommune er vi beriget med 2 småøer, hhv. Omø og Agersø. Agersø er traditionen tro vært for en fantastisk havnefest, hvor der bliver sat diskotek op til et brag af en fest, ligesom der er mulighed for at prøve sig af med kapsejlads lige omkring havnen på den lille, hyggelige ø.
Øen måler ikke mere end 6,8 kvadratmeter og kan sagtens blive mål for en lille udflugt på cykel eller gå-ben. Og det er faktisk meget muligt at komme til at se store dele af den lille ø i løbet af et par timer; med den smukke, uforhindrede udsigt udover Storebælt som højdepunktet.
Havnefesten løber over sidste weekend i juli – de foreløbige datoer er d. 24.-26. juli 2015.