Aktivt seniorliv er et kursus med masser af bevægelse, træning og livsglæde for alle, der har lyst til inspiration og udfordringer – for både krop og hoved. Med Gerlev Idrætshøjskoles rammer og erfarne undervisere er der lagt op til en både livsbekræftende og eftertænksom oplevelse sammen med andre seniorer.
Der står: Vi begynder dagen med en morgensamling, hvor vi synger en sang fra højskolesangbogen, efterfulgt af et spændende oplæg. Formiddagens faste program er med Finn Bygballe – en af Danmarks mest anerkendte gymnastikpædagoger gennem de seneste 40 år, som sætter gang i både krop og tanker.
Der er også hver dag et modul med specialtræning for seniorer, hvor der arbejdes med: balancetræning, faldforebyggelse, Alexanderteknik og senior-crossfit. Der er også mulighed for at prøve en række “klassiske” gerlev discipliner f.eks., Boldspil, yoga, Gerlev-Cricket, Gamle lege – og meget andet.
Køkkenet anretter en sund og velsmagende mad, inden eftermiddagens program fortsætter med eksempelvis besøg i Gerlev Legepark, træning i varmtvandsbassin, kor og sang, kunstnerbesøg eller en tur til en af Vestsjællands seværdigheder.
Efter aftensmaden er sætter vi gang i tanker om krop og kultur – og ikke mindst kunsten at leve et aktivt seniorliv.
Læs her og se hvordan du kan blive tilmeldt.