d4e279f3b5Mange mennesker har svært ved at sætte sig ind i den psykiske lidelse, borderline. Og det gør det ikke nemmere for vedkommende, der med den personlighedsforstyrrende sygdom kan ændre humør på et øjeblik.

Aftenens foredragsholder, Karin Dyhr, har selv haft sygdommen tæt inde til kroppen som psykisk syg, og hun ved, hvad det vil sige, når sygdommen slår til; hun har været igennem det hele – som misbrugt gennem hele sit liv udviklede Karin Dyhr psykiske problemer, der gjorde at hun til sidst måtte koble helt af.

På mirakuløs vis lykkedes det hende efter 17 års behandling at blive rask – noget som hun glæder sig over hver eneste dag.

Nu tager hun rundt og deler sine erfaringer med folk, der har lignende problemer tæt på eller som bare er nysgerrige på psykiske sygdomme, særligt borderline.

Det dystre, men opbyggelige foredrag finder sted på Slagelse Teater d. 7. oktober kl. 19.

Tilmelding:
PsykInfo: 70 25 02 60
E-mail: psykinfo@regionsjaelland.dk.