Sidste skoledag i 2015 var noget ganske særligt for de mange elever og ansatte på Trelleborg Friskole. I år blev dagen fejret med en intim koncert, hvor Basim i ½ time sang sig ind i hjerterne på ikke bare børnene, men også de voksne på sin ærlige, ligefremme og livsbekræftende facon.

Koncerten var en 1.præmie i Team Rynkeby Skoleløbet, og Team Rynkeby Vestsjælland, der sammen med de andre Rynkeby hold på næste fredag sætter kursen mod Paris, var mødt talstærkt frem for at hylde eleverne for deres indsats i kampen mod kræften.

Basim havde, som han fortalte, ”Glædet sig vildt meget til at komme og besøge en af de sejeste friskoler”. Forventningens glæde var så absolut gengældt, der var skrig og skrål, som var man til en almindelig koncert.

Ved et af numrene skulle publikum deltage aktivt, og det medførte en kommentar fra Basim, der roste eleverne for deres musikalitet og for deres gode rytme. Det er usædvanligt, sagde han og priste skolens musiklærer Henning, der blev mærkbart stolt.

Det var imponerende og meget glædeligt at kunne konstatere, at Basim ikke er en stjerne med nykker. Han var hele tiden på og tilstede, selvom han dagen før havde spillet i Oslo, og først var kommet hjem midt om natten. Han tog sig tid til at tale med hver enkelt af de mange autografhungrende børn.

Det var startskuddet til en god sommerferie.

/joj

Fotograf: Brian Dehli

IMG_1392-001

IMG_1415-001

IMG_1430-001

IMG_1466-001

IMG_1565-001

IMG_1577-001

IMG_1591-001

IMG_1597-001