I weekenden den 26.-27. august blev der afholdt Danske ungdoms mesterskaber i atletik på Hvidovre stadion. Her deltog Slagelse Atletik DELTA med 9 atleter og det blev det bedste mesterskaber i klubbens 43-årige historie.
Med hele 16 medaljer og medaljer til alle 9 atleter viste atleterne at der virkelig er en stor talentmasse i klubben. Det blev til 3 mesterskaber, 5 sølvmedaljer og 8 bronzemedaljer samt tre 4. pladser var bland resultaterne.
I drenge gruppen på 14-15 år deltag 3 atleter fra Slagelse. Nikolaj Grønbech viste at det ikke var tilfældigt, at han i weekenden før blev dansk mester i 9 kamp, dan han vandt 4 medaljer i denne weekend. Det blev til guld i spydkast med et kast på 49,93 meter, her blev Mikkel Simonsen nummer 4 med et kast på 46,75 meter. Nikolaj vandt sølv i kuglestød med et stød på 14,40 meter som er ny klubrekord for 15 årige, her blev det så til bronze til Mikkel med et stød på 14,05 meter. Nikolaj vandt også to bronzemedaljer i hhv. stangspring på 3,30 meter og længdespring med 5,80 meter. Lucas Soulier vandt 2 sølvmedaljer i aldersklassen, da han løb 23,70 sek. På 200 meter og 36,93 sek. På 300 meter.
Hos de 14-15 årige piger vandt Josefine Andersen et suverænt mesterskab i trespring, da hun med 11,50 meter sprang hele 93 cm længere end nummer to i konkurrencen. Josefine fik også en 4. plads på 200 meter hvor hun satte personlig rekord med en tid 26,49 sek., det var samme tid som bronzen blev vundet på.
Mads Simonsen vandt sølv på 400 meter hæk hos de 16-17 årige drenge, hvor han med 61,62 sek. forbedrede klubrekorden for 17 årige. På 400 meter uden hække blev det til en 4. plads med 54,09 sek. Som var ny personlig rekord.
Mathilde Byrgesen vandt bronze i kuglestød hos de 16-17 årige piger med et stød på 12,76 meter, hvilket er personlig rekord.
Hos de 18-19 årige drenge blev det også til medalje på 400 meter hæk, da Mathias Andersen løb i mål på 61,44 sek. og forbedrede klubrekorden for 18 årige, klubrekord og bronze blev det også til Jeppe Kristensen i kuglestød, da han støtte kuglen ud på 14,22 meter.
Til sidst deltog Nickoline Andersen hos de 18-19 årige piger og hun vandt også 4 medaljer med hjem. Det blev til et Dansk mesterskab på 200 meter hvor hun med 25,64 sek. løb sin hurtigste tid nogen sinde, men vinden var desværre over de tilladte 2,0 til at kunne godkendes som rekord. Det blev også til en sølvmedalje, da hun sprang 5,12 meter i længdespring. I kuglestød og på 100 meter vandt hun bronze med hhv. 12,20 meter og 12,80 sek.