I forbindelse med Danmarks Motionsuge inviterer Slagelse Kommune, Slagelse Idræts Råd, VestsjællandsCentret og Danmarks Motionsuge til mini-festival på Atriumtorvet den 5. oktober fra kl. 10-16.
VestsjællandsCentret, Slagelse Kommune og Slagelse Idræts Råd opfordrer alle til at deltage i denne aktive dag, hvor du kan blive en del af fællesskabet og udforske forskellige idrætter – heriblandt fægtning, atletik og basket. Du kan møde vores fantastiske lokale idrætsforeninger som står klar til at give dig en introduktion til forskellige sportsgrene.
Dagen byder på desuden på mange spændende konkurrencer.
Kom og besøg os på Atriumtorvet lørdag den 5. oktober til en dag fyldt med smil, bevægelse og godt humør. Vi glæder os til at se dig!
Praktisk info:
Lørdag d. 5. oktober fra kl. 10-16 i VestsjællandsCentret