I Slagelse Kommune spiller kulturen en afgørende rolle; det har den gjort i årtier, og det vil den forhåbentligt vedblive at gøre. Netop derfor er Kulturcyklen startet – som et projekt, der skal gøre kulturen mere indbydende for bl.a. de unge i Slagelse Kommune.
Kulturcyklen er en sammenslutning af 5 institutioner i Slagelse – Gerlev Legepark, Slagelse Museum, Slagelse Bibliotek, Slagelse Musikhus og Trelleborg. De fem institutioner vil igennem tæt samarbejde og med nytænkende metoder forsøge at sætte fokus på, at f.eks. et museum kan og er mere end blot ældre genstande, ligesom et bibliotek sagtens kan være mere end blot bøger.
Kulturcyklens opgave er at fortælle de unge, at institutionerne er til for at blive brugt; i dag virker institutionerne både ophøjede og lukkede. Det er et billede, som Kulturcyklen vil ændre – kulturen skal ned i øjenhøjde, og det vil Kulturcyklen bl.a. gøre igennem inddragelsen af de unge til udviklingen af kulturinstitutionerne.
Du kan følge Kulturcyklens arbejde på deres facebook-side eller via deres instagram – #kulturcyklen.
Du kan bl.a møde dem på SUK-festivalen d. 3. september, hvor de vil fortælle mere om deres arbejde.