cafe7Cafe Backstage, Slagelse Kommune, beliggende i Skælskør, er et tilbud for dem, der har særlige udfordringer i hverdagslivet, og som har brug for at udvikle sig og blive aktiv på jobmarkedet igen.

Et særligt cafeprojekt, hvor projektleder og kok, Monika Andersen, på 8. år lærer borgerne at have ansvar for indkøb og kasseregnskab, rengøring, køkkenhygiejne, menuplaner, servicering af kunderne og i hele taget lære de færdigheder som kokkearbejdet kræver. Udover fastholdelse af arbejdet bliver der arrangeret ture til inspiration og læring i det at agere i det sociale rum.

Succeshistorier i projektet er, at der er 20 borgere i aktivering i denne periode og 7 af dem har arbejde efter sommerferien.

cafe4“Det er vigtig at fokusere på borgernes kompetencer, at de oplever at arbejdet er håndterbart og begribeligt. Det medfører at det giver mening, at de får anerkendelse for deres arbejde, og det fremmer motivationen”, fortæller Monika Andersen og kollegaen Tina.

Borgerne/ medarbejderne vidner om et godt sammenhold: alle på stedet er søde, og der er overskuelige rammer. Én fortæller at han skal tilbage til produktionsskolen og fortsætte køkkenlinjen, en anden skal i lære som kok.

Udflugterne kan f.eks. være en fødevaremesse hos Hørkram, som cafeen har som grossist. Og til denne sommer, hvor turen går til Norge, er der arrangeret sportsaktiviteter i en uge. Kanoture til Sverige er også populært.

Der bliver lavet treretters til torsdagscafeen for de fremmødte gæster, og her er der tale om gastronomi af bedste kvalitet. Cafe Backstage leverer desuden mad ud af huset, til glæde for bl.a. Borreby Gods, Skælskør.

cafe2Retterne er smagfulde og oplevelse for madelskere, det er fransk klassisk og nordiske retter og der er igangværende udvikling i dessertkøkkenet.

Monika Andersen er uddannet i Den Gyldne Fortun, Fiskekælderen, København og i Schweiz, både som kok og tjener. “Det er vigtigt, der bliver udviklet på menuerne, så de følger med tidens trends”, understreger hun.

Prisen for en tre retters menu er 169 kr. hver torsdag.

Læs program, åbningstider for Cafe Backstage og menuerne her.

cafe6 cafe5 cafe3 cafe

 

/Evelyne