Ikke kategoriseret

De frivillige er klar, når Blå Kors fejrer 'Blå Lørdag' i genbrugsbutikker over hele landet. Foto: Blå Kors.

Blå Kors Genbrug i Slagelse fejrer Blå Lørdag

Kan en kjole eller en porcelænsvase gøre en forskel? Ja, hvis man køber den i en genbrugsbutik.
Lørdag den 26. april inviterer Blå Kors’ genbrugsbutikker over hele landet til Blå Lørdag – en dag fyldt med gode tilbud, hygge og et vigtigt budskab: Når du handler genbrug, støtter du udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
I butikken ‘Nyt igen’ i Slagelse kan kunderne fra kl. 11 til 14 shoppe genbrug med 25 procent rabat, undtagen butikkens egne produktioner fra sy- og træværksted, og deltage i en sjov gættekonkurrence.

19. april 2025
Lillebror Lotteri, lodsælgere i 7. klasse er klar til at tjene penge til fælles lejrtur. Moot for Børnehjælpsdagen. Foto: Børnehjælpsdagen

Støt jeres lokale fællesskab – og anbragte børn i Slagelse og hele Danmark

Lige nu er blot én gruppe i Slagelse i fuld gang med salget af de populære skrabelodder sammen med tusindvis andre børn og unge på landsplan – og flere kan stadig nå at være med til at give den en skalle i jeres område.
Hver solgt lodseddel giver 14 kr. direkte til de friske lodsælgere. De penge kan gøre en stor forskel – f.eks. til nyt udstyr, træningstøj, fælles ture eller stævner. Men lotteri-indsatsen handler også om at være en del af noget større – at samarbejde om et fælles mål og vide, at ens indsats er med til at skabe glæde og give muligheder for andre, og i dette tilfælde børn og unge, der bor i pleje eller på børne- og ungehjem.

18. april 2025
God Påske til jer alle!

God Påske til jer alle!

Dit Slagelse ønsker alle vores læsere en glædelig påske! Vi håber, at I får nogle dejlige påskedage fyldt med solskin og salmer – og måske lidt lækker chokolade. 🐰🍫
Vi holder selv en lille påskeferie, men vi glæder os til at vende tilbage med masser af lokale nyheder og inspiration.

15. april 2025
H.M. Kongen ved starten af Royal Run '24 i Fredericia. Foto: Palle Peter Skov /Royal Run

Historie, natur og ikoniske vartegn venter de 97.500 deltagere

Når Royal Run ’25 afvikles 2. pinsedag, bliver de fem værtsbyers gader og vartegn forvandlet til en royal motionsfest. 97.500 deltagere får en enestående mulighed for at opleve Ribe, Viborg, Horsens, Korsør og København/Frederiksberg på en helt nye måde.
Årets ruter i værtsbyerne byder på alt fra historiske bydele og smukke kyststrækninger til stemningsfyldte byrum og masser af lokal opbakning. I Korsør går starten ved Havnepladsen, hvor vandet og udsigten til Storebæltsbroen og byens flådestation kan nydes.

15. april 2025
Copyright: Movia

Yderligere 3,7 mio. af Movias årlige rejser overgår til elbusser

Fem buslinjer overgår fra diesel- til eldrift den 13. april 2025. Endnu et vigtigt skridt i omstillingen af Movias busdrift, når 25 nye elbusser på buslinjerne 14,123, 216, 220 og 358 fremover bliver mere støjsvage og kommer til at køre mere miljøvenligt. De fem buslinjer har tilsammen hvert år 3,7 mio. passagerer.

13. april 2025
Anlægget blomstrer

Anlægget blomstrer

Anlæggets mange flotte kirsebærtræer blomstrer nu. Tusind tak til Mette Fabel for de skønne forårsbilleder.

10. april 2025
Samkørsel boomer i Slagelse Kommune

Samkørsel boomer i Slagelse Kommune

Slagelse Kommune var én af de første kommuner til at tilbyde samkørsel til kommunens borgere, som let kan finde hinanden og betale for turen via en app. Nu har borgerne for alvor taget ordningen til sig. Sidste år satte antallet af samkørsler rekord med 9.592.
Allerede i 2019 aftalte Trafikselskabet Movia sammen med kommunerne Holbæk, Kalundborg og Slagelse, at de ville afprøve, om ’samkørsel 2.0’ – altså at digitalt og lokalt koncept i form af nabogo. Via nabogo kan folk med bil tilbyde at tage en ekstra med, hvis de skal ud at køre. Og borgere med brug for et lift kan køre med – mod at betale et beløb, som bliver afregnet via appen.

10. april 2025
Pressefoto

Movia tester eldrevne minibusser og lynladere ved sjællandske sygehuse

Den 6. april blev der sat strøm til den første lynlader dedikeret til Flextrafikkens elbiler. Lynladeren er placeret ved en af de store indgange til Slagelse Sygehus, og vil være den første i en række af tre. I slutning af 2025 vil yderligere to lynladere blive stillet op på henholdsvis Nykøbing Falster Sygehus og Sjællands Universitetshospital i Køge. Dermed er rammerne sat for, at der i løbet af første halvår af 2026 kan blive indsat fire eldrevne minibusser som en del af Movias Flextrafik i en toårig forsøgsperiode. Projektet skal give værdifuld viden og erfaringer, der skal understøtte omstillingen til el i Movias Flextrafik på Sjælland.

9. april 2025
73 flotte kongekroner til Royal Side Run

73 flotte kongekroner til Royal Side Run

Kæmpe tak til de 20 skønne kvinder der har været med til at sy 17 kroner, at strikke 42 kroner og hækle 14 kroner.
Alle kronerne skal bruges til de 7 Royal Side Run arrangementer som finder sted i Slagelse Kommune for vores søde ældre på 5 plejecentre og 2 brugerdrevne aktivitetscentre.

8. april 2025
Foto: JDL

Slagelse Kommune og HJM Recycling A/S indgår forlig

Tilbage i 2019 nedlagde Slagelse Kommune et forbud efter planlovens § 14 overfor HJM Recycling A/S, der ønskede at opføre en 10 meter høj støjmur på Korsør Havn. Dette førte til et retsligt efterspil, som nu har fundet sin afslutning ved, at de to parter har indgået forlig.

7. april 2025
Foto: Roar Paaske Fotografi

DGI og DIF: Stigning i medlemstallet i Slagelse Kommune

For tredje år i træk kan DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF) præsentere et historisk højt medlemstal for landets idrætsforeninger.
Den nye opgørelse af medlemstallene for 2024 viser nemlig, at foreningerne i DGI og DIF har fået yderligere 59.302 medlemmer på landsplan. Dermed er det samlede medlemstal nu oppe over 2.48 millioner medlemmer.
Hvis man dykker ned i tallene fra Slagelse Kommune, var der i 2024 også her fremgang i medlemstallene. Helt konkret lyder stigningen på 402 flere medlemmer i forhold til året før. Det betyder, at der nu i alt er 26.500 medlemmer i kommunens idrætsforeninger.

5. april 2025
Foto: ABW

Queen Tribute Band på Borreby Teater

Har du lyst til en aften fyldt med legendariske hits, uovertruffen energi og ægte Queen-magi? ? Så glæd dig til Queen Band Majesty, et af Europas bedste Queen-tribute bands, når de gæster Borreby Teater 1. maj!

4. april 2025
Fæstningen i Korsør - en oplevelse værd

Fæstningen i Korsør – en oplevelse værd

Korsør Fæstning eller Korsør Slot er et tidligere borganlæg i Korsør på Vestsjælland. Det blev anlagt umiddelbart nord for den gamle bykerne på en lille ø ved indsejlingen til byen i 1300-tallet under Valdemar Atterdag, hvor det ældste er et ældre anlæg kaldet Tårnborg længere inde i Korsør Nor. På Korsør By og Overfartsmuseum kan du blive meget klogere på Korsør Fæstning. Museet åbner i påsken!

3. april 2025
Mia Amalie Holstein Foto: Jakob Melgaard

Siden sidste kommunalvalg har Slagelse Kommune hævet skatten

Inden din familie slår sig ned i en kommune, bør I tjekke det kommunale skatteniveau – for det kan få mærkbare konsekvenser for jeres økonomi, og flere kommuner har foretaget store ændringer i kommuneskatten siden sidste kommunalvalg.
“Kommuneskatten er af stor betydning for borgernes økonomi. Det er derfor afgørende, at vi diskuterer, om de mange skattestigninger er nødvendige – og om flere kommuner burde følge Københavns eksempel og sænke skatten,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

2. april 2025
Fabelagtige forårsbilleder

Fabelagtige forårsbilleder

Tusind tak til Mette Fabel for de flotte forårsbilleder fra Stillinge Strand.

31. marts 2025
Tag med til antikkens vilde drikkefester!

Tag med til antikkens vilde drikkefester!

Den 10. april 2025 kl. 19-21 omdannes Slagelse Bibliotek til en tidsmaskine tilbage til de antikke symposier – de græske drikkegilder, hvor vin, poesi og filosofiske samtaler gik hånd i hånd. Publikum kan se frem til en humoristisk fortælling om de antikke drikkefester, hvor både guder og mennesker levede livet fuldt ud.
For selvom der er et hav af nye øl- og vinvarianter, så er øl og vin i sig selv ikke nogen ny opfindelse: De smagfulde, berusende drikke har eksisteret i tusindvis af år. Og ganske som i dag, så har det ikke altid været lige nemt for mennesket at styre sig, når den søde nektar kom i spil.
Som en særlig del af aftenen vil deltagerne få mulighed for at smage på en autentisk græsk øl – en oplevelse, der bringer historien til live. Og for dem, der ønsker at deltage uden risiko for tømmermænd, vil der også være en alkoholfri smagsprøve.

26. marts 2025
Pressefoto

3 skruer op for 5G i Skælskør

Teleselskabet 3 skruer nu op for 5G-signalet i Skælskør. Med en ny masteposition i Slagelse kommune får flere af 3’s kunder nu adgang til lynhurtigt internet og langt hurtigere up- og downloadhastigheder både til mobilen og til det mobile bredbånd.

26. marts 2025
Foto: ABW

Brian modtager DBU Sjællands æresemblem

Til Sørby Fodbolds generalforsamling den 24. marts modtog deres formand Brian Christensen DBU Sjællands æresemblem, overrakt af formanden for DBU Sjælland Jakob Koed.
DBU Sjællands æresemblemet kan af DBU Sjællands bestyrelsen tildeles personer, som har gjort sig særligt fortjent ved deres virke inden for unionen eller dens klubber. For at opnå erhvervelse af æresemblemet må der i almindelighed være tale om, at vedkommende i en lang årrække og mindst 15 år har udført arbejde på bestyrelsesniveau i klubben eller andet væsentligt arbejde, som kan sidestilles hermed.

25. marts 2025
Musikquiz og øl - En festlig aften på Caféteket i Slagelse

Musikquiz og øl – En festlig aften på Caféteket i Slagelse

Den 9. april 2025 bliver Caféteket i Slagelse centrum for en hyggelig aften fyldt med musik, quiz og øl. Arrangementet, der er en del af arrangementsrækken Det tynde øl, byder på sjove og udfordrende quizzer samt masser af god stemning.
Dørene åbner kl. 17, og fra kl. 17.00 til ca. 18.15 kan deltagerne prøve kræfter med en musikquiz, hvor spørgsmålene på en eller anden måde har øl som omdrejningspunkt. Herefter fortsætter aftenen med bibliotekets Øl-Tip en 13’er, hvor der naturligvis er flotte præmier på højkanten til begge quizzer.

25. marts 2025
Pressefoto

Kom til årsmøde i dit lokale friluftsråd

Er du vild med natur og friluftsliv? Så kom med, når Friluftsrådet Sydvestsjælland holder årsmøde lørdag d. 29 marts. Årsmødet byder bl.a. på debat om friluftsliv, oplæg om Enølejrens historie”, og så er der rig mulighed for at netværke med lokale ildsjæle.
Friluftsrådet Sydvestsjælland arbejder på, at friluftslivet og naturen har de bedste muligheder i Næstved, Sorø og Slagelse kommuner.

23. marts 2025