Ikke kategoriseret

Foto: Hanne Schultz

Fond støtter Porten til Omø, som skal styrke fællesskabet og tiltrække turister

Nordea-fonden har bevilliget 4,3 mio. kr. til projektet Porten til Omø, så Slagelse Kommune nu kan realisere et nyt velkomstcenter på Omø med opførelse af en moderne signaturbygning. Velkomstcentret skal være med til at give øen en ny identitet, fungere som samlingssted og inspirere til nye oplevelser for både øboere, fritidshusejere og besøgende. Samtidig tager det særlig grad højde for fremtidens klimamæssige udfordringer i forhold til stigende vandstande. Projektet er resultatet af et stærkt lokalt engagement og visionerne om at skabe bedre rammer for formidling af Omøs unikke værdier og attraktioner.

18. december 2024
De 41 projekter grønne mødesteder fordeler sig over hele landet. Seks af dem ligger i Region Sjælland.

Seks sjællandske naturprojekter får millionstøtte

Demensramte borgere i Slagelse kan sammen med deres pårørende se frem til flere meningsfulde oplevelser i naturen.
Slagelse Kommune modtager i dag 462.861 kroner fra Nordea-fondens pulje Naturens Mødesteder til et nyt initiativ, der skal bringe demensvenlige aktiviteter ud i naturen. Projektet, som udvikles i samarbejde mellem Slagelse Naturskole, Alzheimerforeningen og kommunen, har fokus på at skabe sansebaserede naturoplevelser for mennesker med demens.

17. december 2024
Pressefoto

Fondsmidler bringer naturoplevelser tættere på borgere med demens

Slagelse Naturskole har netop fået 460.000 kr. i støtte fra Nordea-fonden til i 2025 at gennemføre projektet Natursociale indsatser i Skoleskoven. Projektet skal forvandle Skoleskoven i Slagelse til et nyt samlingssted for borgere med demens. Målet er at give flere glæde af de bynære skov- og naturoplevelser, samtidig med at de kan mødes og være sociale. Det sker gennem nye faciliteter, rekvisitter og aktiviteter, der er skræddersyet til blandt andet borgere med demens.

17. december 2024
Pressefoto

Movia når stort og vigtigt mål: Halvdelen af busserne kører nu på el

Der er taget endnu et mærkbart skridt i en grønnere retning, efter at Movia i samarbejde med bl.a. Slagelse Kommune netop har sendt yderligere 66 nye og emissionsfri elbusser på gaden. Seks år før planlagt har Movia dermed nået en vigtig milepæl, når halvdelen af busserne nu kører på el.

17. december 2024
Pressefoto

Pulje skal styrke fællesskab, trivsel og bevægelse

Fællesskaber, trivsel og bevægelse er fundamentalt for et sundt og aktivt liv. Det er med til at styrke både den fysiske og mentale sundhed og følelsen af at høre til i et fællesskab. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget i Slagelse Kommune har netop vedtaget en justeret struktur for “Flere skal med”-puljen, som skal være med til, at flere kan søge støtte til aktiviteter, der fremmer trivsel, fællesskab og bevægelse.

16. december 2024
Nej, du kan ikke danse dig ædru!

Nej, du kan ikke danse dig ædru!

Næsten hver 5. voksne dansker tror fejlagtigt, at de selv kan gøre noget for at blive hurtigere ædru. Endnu værre ser det ud blandt de 18-34-årige, viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik, der frygter at misforståelsen kan få nogle til at køre, selv om de stadig har for meget alkohol i blodet.

15. december 2024
Foto: Ursula Bach/PensionDanmark

Pæne lønstigninger på vej til 1.359 pensionister i Slagelse Kommune

”Vi er stolte af at kunne give vores pensionister en betydelig stigning i udbetalingerne. Det vil gøre en mærkbar forskel for pensionisternes økonomi i en tid med stor global usikkerhed,” siger Flemming Tovdal Schmidt, direktør for Kunder, Kundeservice & IT i PensionDanmark.
De yngste pensionister, i aldersgruppen under 70 år, får i gennemsnit en stigning på hele 11,9 procent i udbetalingerne svarende til omkring 6.000 kr. om året.
I alt får 73.460 af PensionDanmarks pensionister hævet sine pensionsudbetalinger med mindst 2 procent om året. 1.359 af disse bor i Slagelse Kommune.

15. december 2024
Foto: IDM

Danmarks næste og største nationalpark

Forligskredsen bag nationalparkloven (S, V, M, LA, K, DF, SF og RV) er blevet enige om at igangsætte en forundersøgelse i Smålandsfarvandet for at vurdere, om området egner sig til at blive en ny nationalpark.
Fem kommuner er med i arealet, som undersøges: Slagelse, Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommuner.

14. december 2024
Foto: ABW

Ny aftale skal give bedre og mere rimelig fordeling af læger

Som opfølgning på sundhedsreformen har regeringen og Danske Regioner indgået en aftale, der allerede fra 1. januar 2025 skal være med til at styrke lægedækningen i de områder af Danmark, hvor behovet er størst. Aftalen omfatter Slagelse Kommune.

12. december 2024
Male- og aktivitetsbøger skaber glæde i Barnets Blå Hus, som hjælper børn fra familier med alkohol- og stofmisbrug og deres familier. I midten ses Inge Overgaard Jakonsen, som er leder af Barnets Blå Hus i Slagelse. Foto: Blå Kors

Juleglæde hos børn og unge fra familier med misbrug

Julen handler om at glæde andre. Derfor uddeler dagligvarekæden Lidl overskudslegetøj fra kædens butikker til bl.a. Barnets Blå Hus i Slagelse, som hjælper børn fra familier med alkohol- og stofmisbrug.
Barnets Blå Hus i Slagelse hjælper hvert år børn i alderen 0-13 år fra familier med misbrugsproblematikker. Børnene kan deltage i gruppeterapi, mens forældrene kan få sparring.

11. december 2024
Foto ABW

Endnu en anholdelse i skudsag fra Bildsøvej

– Det er politiets omfattende efterforskningsindsats, der nu har ført til anholdelsen af den 29-årige. Jeg er tilfreds med, at den anholdte nu får mulighed for at forklare sig i retten, og det er fortsat vores opfattelse, at der er tale om en isoleret hændelse, forklarer vicepolitiinspektør Rune Dahl Nilsson. – Det er fortsat ikke muligt at sige noget om motivet bag skudepisoden, slutter vicepolitiinspektøren.

Politiet kan ikke udelukke, at der kommer yderligere anholdelser i sagen, og derfor vil anklagemyndigheden anmode om, at retsmødet bliver afviklet bag lukkede døre.

11. december 2024
Kom med til indendørs fodboldstævne

Kom med til indendørs fodboldstævne

Sørby Fodbold inviterer til indendørs fodboldstævne den 31. januar og 1. februar 2025 i Sørbyhallen.
Tilmeldingsfristen er efter først til mølle-princippet og senest den 10. januar 2025. Kampprogrammet forventes udsendt i uge 3.

9. december 2024
Foto: ABW

Rekordjul i vente: Her er de største rejsedage

Juleaften falder i år på en tirsdag, og det er med til at fordele trafikken ud på flere dage. Lige nu er forventningen at den 23. december bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser skarpt forfulgt af 21. og 22. december.
”Vi kan se, at endnu flere forventer at rejse med DSB i juledagene i år, og mange planlægger tidligere end andre år. Selvom juletrafikken i år spreder sig ud over flere dage, så anbefaler vi at man ikke venter for længe med at planlægge og købe sin rejser”, fortæller siger DSB’s informationschef Tony Bispeskov.

7. december 2024
Vil du være frivillig instruktør for et fantastisk seniorhold?

Vil du være frivillig instruktør for et fantastisk seniorhold?

Slagelse Kommune søger en frivillig instruktør til 11 seniorer, som træner hver tirsdag fra kl. 10.30 til 11.30 i Vesthallen i Slagelse. De træner stolegymnastik, stående styrketræning samt med bolde og elastikker.
Slagelse Kommune startede holdet i samarbejde med Firmaidræt Slagelse i september, og nu mangler de dig til at fortsætte den gode stemning i det nye år.

4. december 2024
Pressefoto

Det går den rigtige vej på skolerne, men alt for langsomt

Når man er barn eller ung, kan det nogle gange være noget af en mundfuld at overskue trafikken, hvor farten kan være høj, og hvor man skal færdes mellem biler, lastbiler, elcykler og knallerter. Derfor er det vigtigt, at skolerne underviser eleverne i trafiksikkerhed.
En ny landsdækkende undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik viser, fire ud af ti (41 %) skoler prioriterer at undervise eleverne i at kunne færdes sikkert på egen hånd på veje og cykelstier. Helt i top ligger Fredensborg på en 1. plads, mens Thisted, Randers, Tønder og Sorø er de bedste i hver deres region.

4. december 2024
Skinnefræseren - pressefoto

Skinnefræseren kommer til de sjællandske strækninger

Skinnefræseren er tilbage i Danmark. I november og december gæster fræseren landet sammen med holdet af specialister, der styrer fræse- og slibehjulene, for at fjerne små revner i skinnerne, inden de vokser sig store. Og store dele af julemåneden tilbringer skinnefræseren på Sjælland.
Der er tale om et præcisionsarbejde, når skinnerevnerne, der dårligt kan ses med det blotte øje, skal fræses væk. Når fræsehjulene er i gang, kryber fræsetoget sig fremad i et tempo på 400 til 600 meter i timen, og i arbejdsgangen kan togets fræsehjul dermed fræse over en millimeter af skinnen for hver passage.

3. december 2024
Foto: ABW

Fælles indsatser løfter Ringparken og Motalavej i rigtig retning

’Resultatet af dette års lister fra Bolig- og Socialministeriet viser en positiv udvikling, men vi skal arbejde for at komme helt af disse lister. Det kræver en forsat fokuseret indsats. De to boligforeninger har her et stort ansvar, bl.a. med at få inddraget borgere, erhvervsliv, foreninger m.fl. i at udvikle boligområderne, ligesom vi som kommune skal understøtte med forebyggende indsatser og arbejde for at flere kommer i arbejde og får en uddannelse’, siger borgmester Knud Vincents, Slagelse Kommune.

2. december 2024
Donation på 200.000: Fem skoler i Slagelse får en minibus til skoleprojektet MUST

Donation på 200.000: Fem skoler i Slagelse får en minibus til skoleprojektet MUST

Hos elever og personale er glæden på de fem skoler i Slagelse Kommune, Stillinge Skole, Vemmelev Skole, Broskolen, Kirkeskov Skole og Dalmose Skole ekstra stor i denne tid.
De har nemlig modtaget 200.000 kroner til en eldrevet minibus fra Salling Fondene via Bilka Slagelse. De fem skoler har siden sommer i fællesskab kørt en anderledes skoledag for eleverne i projekt MUST, som står for Motivation, Uddannelse, Skoleglæde og Trivsel. Eleverne har fire dage om ugen med skemalagt undervisning, mens den femte dag har fokus på mere medbestemmelse, så eleverne for eksempel enten er i erhvervspraktik, sportsspecialisering eller har faglig fordybelse.

29. november 2024
Endnu en anholdelse i skudsagen fra Bildsøvej i Slagelse

Endnu en anholdelse i skudsagen fra Bildsøvej i Slagelse

I forbindelse med skudepisoden på Bildsøvej i Slagelse natten til tirsdag, hvor to personer blev ramt af skud, har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i dag anholdt en 29-årig mand fra Vestsjælland. Han er sigtet for drabsforsøg og besiddelse af et ulovligt våben under særligt skærpende omstændigheder. Det forventes, at den 29-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør i Næstved i morgen, og herunder vil anklagemyndigheden begære lukkede døre under retsmødet.

28. november 2024
Mjølnerparken - altanudsigt til banner og byggeplads. Foto: Britta My Thomsen

Konference på Christiansborg om ghettoloven

Søndag den 1. december, samme dag som regeringen offentliggør den årlige ghettoliste, afholdes en konference på Christiansborg med fokus på ghettoloven og dens konsekvenser.
Sagen fra Mjølnerparken behandles sammen med en række opsigelsessager fra Ringparken i Slagelse. Ud over sagerne fra Mjølnerparken og Slagelse verserer lignende retssager i andre dele af landet, blandt andet fra beboere i Helsingør og Gellerup. Disse sager afventer også EU-Domstolens afgørelse. Afgørelserne i disse sager kan få vidtrækkende betydning for fremtiden for almene boligområder i Danmark.

28. november 2024