Tag på tur med nærværende lokale ildsjæle
Ravtur på Næsby Strand, magnetfiskeri i Slagelse og Korsør, Sejerø fra hestevogn eller fodring af dyrene under rundvisning på Skelleris. Sjællands Vestkyst byder på oplevelser i særklasse, som alle har én ting til fælles – at de bliver fortalt af lokale, der med passion og glæde tager dig med helt tæt på.