Den prisvindende og arkitektoniske perle runder 50 år og inviterer til jubilæumsreception.
I februar 1970 blev dørene til Klarskovgaard slået op for de første gæster. Huset var knapt færdigt, så den officielle indvielse fandt først sted i maj måned 1970.
I år runder den prisvindende og arkitektoniske perle således 50 år. Mange af de gæster, der den gang i 1970 kastede deres kærlighed på det smukke konferencecenter og hotel, besøger stadig den dag i dag perlen i skoven.
I anledningen af det flotte jubilæum inviterer Comwell Klarskovgaard alle interesserede til jubilæumsreception på Comwell Klarskovgaard onsdag den 5. februar 2020 kl. 16:00-18:00
Her bydes på noget lækkert at spise og drikke, og medarbejderne viser huset frem. Jubilæet markerer også et vagtskifte, hvor gæsterne kan hilse på Comwells nye hoteldirektør i Korsør, Mikkel Kroustrup, der vil fortæller om sine visioner for stedet.