Comwell Korsør har haft repræsentanter af sted på Møde & Event-messe i Bella Centret i København. På messens første dag skulle vinderen af Møde & Event Award findes.
Her ville man den 1-2. marts hente inspiration til det videre arbejde og udveksle gode ideer med branchens øvrige aktører. Det er noget, som personalet og administrationen har set frem til, og det ligger passende i det tidlige forår, før det store rykind kommer i april – maj.
”Og vinderen er….”. Michael Carøe var perfekt i rollen som konferencier, da han på første Møde & Eventmessedag afslørede de 8 vindere ved Award showet på Møde & Eventmessen 2017.
De nominerede i hver kategori var mødt op i Bella Center for sammen med feststemte branchekolleger at deltage i en musik- og cocktailfest i anledning af prisuddelingen.
Der var både cocktails og grønne, alkoholfrie drinks i glassene, da Michael Carøe croonede ved “fætter-kusine-festen”, som nogle ynder at benævne Møde & Eventmessen, hvor alle kender alle – næsten da.

Følgende Award vindere kunne den 1.marts 2017 gå hjem med et diplom og en statuette i tasken:
Årets møde- og eventsted – Bedste service:
Hindsgavl Slot.

Årets møde- og eventsted – Bedste madkoncept:
Papirøen Copenhagen Street Food.

Årets møde- og eventsted – Bedste lokaler:
Comwell Hotel Kellers Park.

Årets møde- og eventsted – Bedste mødekoncept:
Comwell.
Således kan Comwell Korsør drage hjem med vished om, at den måde at indrette sig på er meget værdsat i branchen.

Comwell Korsør får Årets møde- og eventsted 2017 prisen. Foto: Comwell.
Salgsdirektør i Comwell Henrik Hjorth modtog Årets møde- og eventsted award 2017