Dit Slagelse var med, da Troels Mylenberg, chefredaktør på Fyns Amts Avis, gæstede Høve og i byens valgmenighed holdt et meget levende og personligt præget foredrag med en skøn blanding af forskning, samfundsiagttagelser og personlige anekdoter.
Han var blevet bedt om at tale over emnet: ”Har vi de medier, som vi har fortjent?” Det korte svar til det, var at ”Ja, det har vi, og det har vi selv fortjent.” For som han udtrykte det, ”Medier er en del af os selv. Hvis det skal laves om, må man som enkeltperson og som gruppe handle og gøre en forskel.” Det perfekte medie er ifølge den fynske redaktør en kombination af et spejl, hvor vi kan se os selv og et vindue, hvor vi kan se, hvordan andre mennesker lever og har det.
Alting ændrer sig, som Mylenberg formulerede det: ”I 70’erne havde vi én fælles samlende referenceramme: ét DR. Det er slut nu, og kasserne, som vi dengang levede i, er ikke længere til stede. DR og partiaviserne var med til at tale os ned i de faste kasser, hvor alt mere eller mindre var fastlagt. Var du kommunist, så drak du i hvert fald ikke Coca Cola eller spillede golf. Det er helt anderledes i dag, hvor stærkt venstreorienterede godt kan kombinere socialisme med meget symbolsk ladede kapitalistiske elementer, uden at ligesindede af den grund rynker på næsen.”
Fordi vi i dag i stadig stigende grad anvender os af nichemedier, der ikke udfordrer os, men lukker sig om os og vores særinteresser – det kan være golf, lystfiskeri eller finans – er vi ved at kravle tilbage i nogle nye kasser. Og det er problematisk, fordi det er i dialogen mellem modsatrettede meninger, at nye ideer og muligheder opstår, påpegede Toels Mylenberg.
I samme forbindelse er det tankevækkende, at DR aktivt er med til at splitte danskerne ad, når de segmenterer nyhedsudsendelserne ved at have tre vidt forskellige timenyheder på henholdsvis P1, P3 og P4. Vores allesammens public service station er på denne måde med til at segmentere den demokratiske samtale og samhørighedsfornemmelse, da vi hver især færdes i vores niche, og den fælles referenceramme er tilintetgjort.
Mylenberg bemærkede også, at forskning for længst har vist, at der er mindre hjerneaktivitet, når vi ser fjernsyn, end når vi sover. Vi ser med andre ord fjernsyn med følelserne, mens fornuften og refleksionen ikke bliver anvendt. Og så er det underligt, at så meget politisk stof baserer sig på fjernsynets udsendelser og debatter.
Således opløftet kunne aftenens deltagere derpå begive sig ud i den vestsjællandske skumring.
/joj
