Lørdag d. 1. april kl. 11-16 byder MØLLER i mejeriet – kunstgalleri til fernisering. Få en snak med kunstneren, se de skønne malerier og nyd et glas vin.
Det er de særlige naturoplevelser, der fanger kunstner Merete Roys opmærksomhed og hun maler velkendte motiver fra de danske kystnære strækninger og tager os med ud i forskellige områder i den danske natur. De åbne vidder, himmel, hav og landskabet som helhed, ligger hendes hjerte nær. Områdets karakter omsættes i en farveharmonisk palet og autentiske lys – og skyggevirkninger, der gengiver stemningen i naturen.
Resten af galleriet er naturligvis også fyld med kunst, så kom ind til en hyggelig dag.
MØLLER i mejeriet er et lidt utraditionelt galleri, det er indrettet i det gamle ostelager i Kirke Stillinge Gl mejeri, lidt vest for Slagelse. Galleriet som Jane og Finn Møller åbnede i oktober 2018, har siden åbningen været godt besøgt, mange har kommenteret den spændende indretning hvor meget af den oprindelige stemning er bevaret, og lokalerne fremtræder meget rustikke og hyggelige.
I de 5 lokaler som efter en udvidelse i efteråret 2019 tilsammen udgør over 400 m2, finder man et kæmpe udvalg af kunst og kunsthåndværk fra mange steder i Danmark, Udover Møllers egne keramiske værker, finder du altid mindst 45 kunstnere og udvalget spænder over glas, keramik, skulpturer og naturligvis flotte malerier.
Merete Roys malerier kan ses til og med 23. april.