Danmarks største græskarfestival finder lige nu sted i Skælskør.
Byen er smukt dekoreret, og det er naturligvis de farvestrålende græskarbær som spiller hovedrollen.
Frem til den 19. oktober byder festivalen på oplevelser for både børn og voksne. Det gælder alt lige fra bolsjeværksted, græskarbowling, pandekager over bål og hestevogn til fællesspisning, middag med underholdning og keramikværksted.
Der er også en madskole for børn og deres familier.
Få rørt lattermusklerne, aktiveret smagssansen, forkælet synssansen og gå herfra med en god oplevelse og fornyet efterårsenergi.
Se hele programmet her:
Program 2024 – Græskarfestival (graeskarfestival.dk)
Dit Slagelse var til festival og fik taget en masse stemningsbilleder:
Foto: ABW