Oplev en (u)hyggelig sidste weekend i efterårsferien på Kong Harald Blåtands ringborg. Lav din egen vikingepung, slyng et bånd, mal et drageskjold eller monstersværd.
Gå på opdagelse i en (u)hyggelig verden fyldt med historier om den grumme side af vikingetiden. Hør’ fortællinger om Ragnarök i langhuset, skyd med vikingernes buer i vikingelandsbyen ‘Slagløse’. Se en våbendemonstration blive udført af en viking.
Program 2024
10.00 Museet åbner
11.00 – 15.00 Aktiviteter i vikingelandsbyen ‘Slagløse’, bag dit eget fladbrød, mal dit eget drageskjold og monstersværd, bind dit eget bånd eller prøv bueskydning (alle vikingeaktiviteter kræver aktivitetsmønt)
11.30 – 12.00 Våbendemonstration og hovedet på blokken (gratis)
12.00 – 12.30 Fortællingen om Ragnarök i langhuset (gratis)
13.00 – 14.00 Familierundvisning på borgområdet (gratis)
15.00 – 15.30 Det sidste slag – Ragnarök – krigertræning (gratis)
16.00 Museet lukker
Entré
100kr. pr. voksen og gratis for børn u. 18 år
Café Trelleborg har åbent i efterårsferien fra 11 – 15.30. Find menuen lige her.
Dit Slagelse tog en tur forbi. Se stemningsbillederne her.