HistorieCafé: Kom og hør mere, når historiker Carsten Egø fortæller om kommunalreformen i 1970 omkring Slagelse, men også med afstikkere til de tidligere Hashøj, Korsør og Skælskør kommuner.

Grundpillerne til det danske kommunestyre som vi kender det i dag blev lagt med kommunalreformen i 1970, der reducerede antallet af kommuner fra næsten 1400 købstads- og sognekommuner og fra 25 til 14 amter.

Kommunalreformen i 1970 var den hidtil største reform af det danske kommunestyre helt frem til kommunalreformen i 2007, hvor antallet blev reduceret yderligere til 98 kommuner og fem regioner.

Til aftenens foredrag skal vi høre om sognekommuner, der stort set frivilligt blev en del af en ny større kommune, og vi skal høre om kommuner, der kæmpede imod med næb og kløer.

Hvad var overvejelserne for og imod? Blev bryllupperne lykkelige ægteskaber? I slutningen af foredraget bliver der trukket en overordnet linje frem til den seneste kommunalreform i 2007, der betød dannelsen af den nuværende Slagelse Kommune.

HistorieCaféerne er et samarbejde mellem Slagelse Arkiverne, Slagelse Bibliotek og Borgerservice og Slagelse Museum. Vi afslutter aftenen med en omgang historiequiz, nemlig Quiztory.

Arrangementet afholdes på Slagelse Bibliotek og Borgerservice den 29. september kl. 19-21. Billetter koster 50 kroner og er inklusive en lækker ’kommunal’ sandkage og kaffe/the. Tilmeld dig på www.slagelsebib.dk

Pressefoto