Berlingske-journalisten Carolina Kamil bragte i slutningen af maj en række artikler med Vestsjællands hovedstad, Slagelse, som midtpunkt. Artiklerne, der fik overskrifter såsom ”Indhentet af fremtiden”, ”Du finder ikke mange skoletyper her” o. lign., indeholdt et utal af statistikker, som journalisten havde gravet frem til anledningen; bl.a. bekendtgjordes høje arbejdsløshedstal, lave uddannelsestal, mange mennesker på kontanthjælp og en høj kriminalitetsrate.
Byrådet kan være med til en ændring
Det er ikke tal, der er ukendte for Slagelse Kommune, hvilket borgmester Sten Knuth også gerne erkender, men opfordrer samtidig til at fortælle de gode historier:
”Herfra skal der lyde en anbefaling om at klø på ift. de gode historier; ud og fortæl, at ’ja, vi har udfordringer, men vi er stolte af at bo her’. Vi kan være stolte fordi, der sker rigtigt meget godt her i området, men vi kan også bare være stolte, fordi det er her vi bor – og her vi er fra”, svarede borgmesteren, da Dit Slagelse spurgte ham, hvad han mente om artikelserien, hvor han i øvrigt også selv har fået lov at medvirke. Udfordringerne mener Sten Knuth, kan håndteres; hvis Vestsjælland får lige vilkår, så er der ingen tvivl om, at Vestsjælland nok skal både ”vækste” og udvikles.
På den anden side af det politiske spektrum hos Socialdemokraterne, er der også bred enighed om, at man skal fortælle de gode historier; og derudover så handler det om, at kommunen styrkes fra byrådet selv:
”Vi skal have styr på økonomien, vi skal turde investere i vores folkeskole, i forebyggelse, i decentralisering i stedet for en yderligere centralisering – og så skal vi samarbejde på en helt anden måde, end vi hidtil har gjort i byrådet”, lyder opfordringen fra et samlet Socialdemokrati i Slagelse Kommune, der ydermere vil bruge penge på synlige projekter som eksempelvis bymidten i Slagelse og forsøge at tiltrække flere uddannelser på universitetsniveau; selvom Slagelse Kommune allerede i år udvider SDU Slagelse med over tusinde studiepladser i Campus Slagelse.
Lokalrådene har mulighederne
Men det er jo ikke kun Slagelse, der er centralt, når man snakker Vestsjælland. Slagelse Kommune har mindre provinser, og også her har artikelserien fra Berlingske kastet reaktioner fra sig i de forskellige lokalråd, hvor bl.a. formanden for Vestermose Lokalråd, Anja Krag, der selv er tilflytter fra København, og som måske ser tingene i et andet perspektiv, har reageret på artikelserien.
Da Dit Slagelse spurgte hende om, hvorfor hun netop havde valgt at flytte ud i stedet for ind, var svaret meget klart: ”Kriterierne var et hus på landet med jord til, gerne i rolige omgivelser og så i den rette prisklasse. Og så skulle der være godt en time til København. Alt dette fandt vi lidt uden for Nordrup – og så mere endnu. Dette ”mere” er med til at gøre dette til ”vores sted”; det er den perfekte ramme for vores liv”, svarede Anja Krag og trodser dermed den københavnske opfattelse af provinsen, som den fremgår i Berlingske. Hos Anja Krag er det meget klart, at skal der ske en ændring, så må man fjerne noget af det negative og fokusere på det positive:
”Kommunen skal jo være et attraktivt sted at flytte hen uanset om man ønsker at bo i by eller på landet; sørg for at rive gamle, faldefærdige bygninger ned, skab liv i tomme butikslokaler, skrinlæg alt det, der skaber negative samtaleemner – det være sig kæmpevindmøller, skolelukninger, kriminalitet; man skal sammen med politiet gøre en indsats for at nedbringe indbrud og generel kriminalitet”, skriver Anja Krag bl.a. til spørgsmålet om hvordan stemningen ændres for Slagelse Kommune.
Thomas S. Olsen, der er formand for Halsskov Lokalråd, mener også, at der er brug for, at vi i Slagelse fokuserer på de gode historier; men faktisk mener han, at artikelserien i Berlingske næppe kunne have ramt overfladen på et bedre tidspunkt:
”Hvis det primære tema i valgkampen bliver udkantstemaet og dermed også Slagelse, så er der ikke grænser for, hvad vi kan få af løfter til Slagelse indenfor de næste 3 uger. Lige nu er temaet, som det skal være – så må vi brande de gode historier senere. Nogle gange skal man smede, mens jernet er varmt (…). Jeg synes, at borgmesteren skulle hive alle medierne ind på borgmesterkontoret for at høre om de udfordringer der er i Slagelse og om de rammevilkår, der skal til for at ændre situationen”, siger en anderledes positiv Thomas S. Olsen til spørgsmålet fra Dit Slagelse.
En landsbypræst fra byen
Og faktisk er der i Slagelse Kommune generel enighed om, at det handler om en positiv omtale af de gode historier. Inspireret af Lolland-Falster Lovestorm har valgmenighedspræst i Høve og Havrebjerg, Nana Hauge, taget initiativ til gruppen ”Det Vestsjælland vi kender” på Facebook, hvor den positive omtale har fået en platform – og særligt som et modsvar til artikelserien fra Berlingske.
Selv er Nana Hauge flyttet hertil efter at have boet i både Aarhus og København, og hun er kun positiv over det skifte;
”Den ro, det afstedkommer at bo på landet, har overrasket mig. Nu er min puls aldrig over 180. Jeg sidder aldrig i kø på motorvejen eller i Valby. Eller ved kassen i et supermarked. Jeg nyder årstidernes skiften. Dyrelivet. Der er glæden ved at se noget gro. Tilfredsstillelsen ved at følge afgrødernes gang fra jord til bord. Smagen af frisk mad ikke mindst”, nævner Nana Hauge som en brøkdel af de fordele, hun ser ved at bo på Vestsjælland – og især er fællesskabet vigtigt:
”Det har overrasket mig, at man faktisk er en del af et samfund her – lokalsamfundet. Det er man ikke på samme måde i de større byer. Man lever meget anonymt i en storby – og i højere grad som forbruger/klient end som borger. Der er simpelthen højere grad af civilsamfund i mindre (lands)bysamfund”, siger valgmenighedspræst. Som bosiddende nær sine egne kirker, mener hun, at kirken i små lokalsamfund udgør et samlende, kulturelt udgangspunkt, hvilket undertegnede kender fra lokalsamfund bl.a. i Gerlev:
”Sydvestsjælland var jo i begyndelsen af 1800-tallet stedet for en meget stærk åndelig vækkelse. Man mødtes uden for kirken, i de private hjem. Her talte man meget om, at troen skulle skabe et nyt og anderledes liv for den enkelte og for fællesskabet. Troen skulle vækkes til live i den enkelte. Vækkelserne skabte udover en friere kirke (folkekirken) også selvstændighed og demokrati. I midten af 1800-tallet delte vækkelsen sig i to fløje. Den ene fløj byggede videre på Grundtvigs opfattelse af kristendom, kultur og kirke. Denne vækkelse resulterede i dannelsen af forsamlingshuse, højskoler, friskoler, andelsmejerier, fri- og valgmenigheder. Ånden fra vækkelserne, den selvstændighed og handlekraft det medførte, lever stadig på Sydvestsjælland. En klog mand sagde engang: Bevarer vi kirken, har vi allerede bevaret kultur og landsby”, siger lokalpræsten, der har mærket på egen krop, hvad frivillighed vil sige, som engageret i de lokale samfund.
Det er i hvert fald ganske sikkert, at Vestsjælland hellere end gerne vil bidrage med en mere nuanceret fortolkning af forholdene her. Og Berlingske har da allerede én gang fået modsvar af en kandidatstuderende på CBS fra Slagelse. Modsvaret kan du læse her.
Dit Slagelse vil meget gerne invitere journalist Carolina Kamil til Slagelse igen til rundvisning, sådan at også nuancerne når ind forbi Valby Bakke.
/Theis Schønning
