Dansk Skoleskak tog den 1. oktober imod Per Toft Haugaard fra LB Foreningens uddelingsråd i Region Sjælland. Dansk Skoleskak har nemlig modtaget en donation fra LB Foreningen på 75.000 kroner til deres arbejde med at involvere flere børn og unge med særlige behov i faglige, sociale og mentalt sunde fællesskaber på Sjælland gennem skoleskak.

Per Toft Haugaard fra LB Foreningen blev budt velkommen på Bjergmark Skole af Dansk Skoleskak, der også selv var gæster på dagen. Dansk Skoleskak var nemlig på en af deres mange skolebesøg rundt på Sjælland, for at undervise skoler i de gavnlige effekter, som skoleskak har for børn og unge med diagnoser som ADHD, autisme og generelle indlæringsvanskeligheder. Til det arbejde har Dansk Skoleskak netop modtaget 75.000 kroner fra LB Foreningen i Region Sjælland.
Besøget og oplevelsen vakte derfor stor glæde hos LB Foreningens lokale repræsentanter, Per Toft Haugaard fra Slagelse.

”Jeg og LB Foreningen er utroligt stolte over, at vi med vores donation på 75.000 kroner kan være med at støtte Dansk Skoleskak og dermed hjælpe de børn, som ikke altid har det lige nemt i undervisningen. Derfor glæder det os at se alle skolebesøgene folde sig ud til stor glæde for alle involverede,” siger Per Toft Haugaard.
Også hos Dansk Skoleskak glæder man sig over, at man med donationen kan sætte ekstra fut i arbejdet til glæde for børnene.

”Det er helt fantastisk at blive anerkendt for vores arbejde, som vi ved kommer børnene til glæde og gavn. Den fornemme donation fra LB Foreningen muliggør, at vi kan hjælpe endnu flere rundt på skolerne med skakspillet som omdrejningspunkt,” siger Mikkel Nørgaard, læringschef i Dansk Skoleskak.

Pressefoto