Krabasken er lokalt amatørteater, som har eksisteret siden 1972, med fast tilhold i Slagelse igennem de sidste 45 år. Krabasken ligger meget passende på Bredegade (“Broadway”) i centrum af Slagelse. Her spiller foreningen forestillinger i egen teatersal stillet til rådighed af Slagelse Kommune.

Krabasken er drevet fuldkomment af frivillige medlemmer og ildsjæle. Det er for alle kreative og u-kreative kræfter at være med, man skal ikke være med på scenen for at være med på Krabasken. På systuen fremfindes, syes og sammensættes mere end 200 kostumer hvert år. På værkstedet bagved scenen bygges der kulisser, møbler og rekvisitter hvert år til alle stykker.

I dag er der omkring 200 medlemmer i Krabasken, og der er altid plads til flere. De har passive medlemmer som kommer og nyder fællesskabet heroppe, og som primært er her som støtte for foreningen og som kan melde sig til at tage imod vores publikummer, enten ved at stå i deres garderobe til overtøj, eller i deres foyer-bar for at servere drikkelse.

De har aktive medlemmer som aktivt deltager i produktionen af forestillinger på scenen, enten som skuespiller, instruktør eller på anden måde direkte involveret i skuespillet.

Se oversigten over kommende forestillinger her. 

Foto: ABW