Krabasken har længe været i gang med forberedelserne til denne sæsons forestillinger på Slagelses bedste amatørteater, hvor der er gamle kendinge i nye roller på programmet; og alle 4 forestillinger i denne sæson må siges at være absolut seværdige.

Sæsonens første forestilling er instrueret af Ivan Jensen, der bl.a. også stod bag publikumssuccesen ‘Calendar Girls’ sidste sæson. Nu er han så instruktør på stykket, En Inspektør Ringer På.

Her plakaten fra filmen, En Inspektør Ringer På.

Familieliv kan have mange former; nogle er vant til at tale meget med hinanden, hvorimod man i andre familier er overladt mere til sig selv. Den rige familie Birling bor i en typisk, engelsk industri-by, hvor alt umiddelbart ånder fred og idyl, da familiens datter netop har forlovet sig med den unge Gerald Croft.

Men akkurat som fejringen af det lykkelige par når sit klimaks, bliver hyggen afbrudt af en politiinspektør med et uhyggeligt budskab; en ung pige har begået selvmord på den mest grusomme måde.

Politiinspektøren begynder at forhøre familiens parter omkring selvmordet på den unge pige, som de hver især har været indirekte involveret i; og pludseligt vælter skeletterne ud af skabet hos den ellers åbne familie – og hvem kan man så stole på?

Det er et fantastisk drama, som Krabasken her har komponeret. Billetter kan købes via Krabasken, hvor det ligeledes er muligt at erhverve sig et sæsonkort til resten af sæsonen.

Spilletider:
Fredag d. 18. september, kl. 20.00
Lørdag d. 19. september, kl. 20.00

Lørdag d. 26. september, kl. 20.00
Søndag d. 27. september, kl. 15.00

Fredag d. 2. oktober, kl. 20.00
Lørdag d. 3. oktober, kl. 20.00
Søndag d. 4. oktober, kl. 15.00

Fredag d. 9. oktober, kl. 20.00
Lørdag d. 10. oktober, kl. 20.00