Lørdag den 13. juli gæstede 69-årige Anne-Marie Jakobsen Korsør Golf Klub og kunne efter runden notere sig for sin første hole-in-one i golfkarrieren, der startede i 1993, da hun på 13. hul – 122 meter fra rød tee – på Old Course sendte bolden i hul med det ultimative ene slag.
Anne-Marie Jakobsen kommer fra fra Odense Golfklub og er bosiddende i Odense.
For sin hole-in-one modtog Anne-Marie et gavekort til en middag for to personer på Comwell Korsør, 1 dusin bolde fra Golf Shop Korsør og en flaske “Plantation Rum Gran Anejo” fra Søberg Vin i Korsør.