Esport er rykket ind på skemaet på Eggeslevmagle Skole
Det gælder om at følge med tiden og tilpasse sig omverdenens behov og ønsker. Og det er lige præcis, hvad Eggeslevmagle Skole gør, når de fra dette skoleår har sat Esport på skoleskemaet. Forslaget kom fra eleverne, og sammen med ledelsen, skolebestyrelsen og lærerne blev faget til virkelighed. 10 elever i 7.klasse har derfor valgt at prøve kræfter med bl.a. counterstrike og minecraft. Men timerne kommer ikke til at betyde, at eleverne kun skal spille med og mod hinanden. Taktik, sprogfag, fairplay, samarbejde, kommunikation og ledelse er også en del af det nye fag.
Mus med lys, musemåtter af glas og de helt rigtige høretelefoner, som lukker alt lyd ude. Det er, hvad eleverne hiver op af tasken, når de gør klar til timerne med Esport på Eggeslevmagle skole. Udstyret skal være i orden, når man skal indtage den virtuelle verden. Det ligner bestemt heller ikke et almindeligt klasselokale, man træder ind i – store bløde læderkontorstole, særlige gamingpc’ere og selvfølgelig alt det nødvendige gamingudstyr står klar til at tage imod eleverne. I 2009 startede Eggeslevmagle ud med en international linje, og i 2011 fik eleverne fra 7. klas-se også mulighed for at vælge sig ind på en sports- eller sciencelinje alt efter deres interesser. Fra august 2017 blev sportslinjen inddelt i to, så eleverne kunne vælge Esport eller traditionel sport. Klassen har de almindelige skolefag sammen, og i udvalgte lektioner i løbet af ugen, dyrker eleverne så interessen for Esport eller traditionel sport.
Kan vi ikke få flere timer
– Vi startede med at prøve elevernes interesse for Esporten af i foråret, hvor vi fra januar udbød Esport som et valgfag for 5.-6. klasse. Valgfaget var tre gange om ugen, og vi havde fuldt hus hver gang på alle 30 pladser. Både piger og drenge var nysgerrige, og begejstringen var ikke til at tage fejl af – de spurgte hele tiden, om ikke de kunne få nogle flere timer, siger lærer Henrik Høyen fra Eggeslevmagle Skole, som underviser i bl.a. Esport.
Fra august 2017 er Esport blevet en fast del af sportslinjen. 21 elever går i sports-klassen, hvor 10 elever har valgt Esport, og 11 har valgt traditionel sport. Til de-cember kan eleverne på alle tre linjer søge om at skifte linje, og ellers fortsætter eleverne på enten sports-, science- eller den internationale linje til og med 9. klas-se. De tre linjer gør, at eleverne kan vælge netop den retning, som interesserer dem mest, og som derfor også giver dem en spændende skoledag, som de ser frem til. På trods af at skoledagene for mange elever er blevet længere med refor-men, så er Esportseleverne allerede klar til endnu længere dage.
Meget mere end spil på skemaet
– Flere af eleverne har allerede spurgt, hvornår de skal blive og sove på skolen. Vi planlægger nemlig også en række aktiviteter f.eks. lanfester, så vi får dyrket det sociale endnu mere også efter skoletid. Det sociale er en stor del af Esport, som gør det muligt, at eleverne kan få nye venskaber på tværs af klasser og skolen, når de spiller med hinanden. Derfor fylder samarbejde, fairplay og kommunikation og-så en stor del i undervisningen, siger lærer Henrik Høyen fra Eggeslevmagle Skole.
En skoledag som følger elevernes interesser
– Vi er meget spændte på at følge Esportsdelen på sportslinjen. Det er positivt at se, at skolen har taget springet og tilbudt det nye fag på opfordring fra eleverne og i tæt samarbejde med både skolebestyrelse og lærerne. Det viser, at skolen til-passer sig omverdenens behov og ønsker og er åbne for at prøve nye muligheder. Samtidig giver det eleverne mulighed for at lære om både taktik, sprog og samar-bejde med udgangspunkt i deres fælles interesse, og det kan i høj grad være med til at give dem en skoledag, som de ser frem til, siger skolechef Per Kensø.