Fredag og lørdag afholdt Sørby Fodbold deres årlige indendørs fodboldstævne Freck Cup. Fredag deltog 12 hold i herresenior. Lørdagen var helt fyldt med fodbold med hele 24 børnehold, som blev sluttet af med damesenior og herre veteran.

I weekenden blev der for tredje gang afholdt indendørs fodboldstævne Freck Cup afholdt, tidligere har det heddet Weisleder Cup. Stævnet blev en kæmpe succes for Sørby Fodbold som har arrangeret stævnet, udtaler Simon Vittrup Olsen der er stævneansvarlig for Freck Cup. Det er dejligt at se så mange, der er interesseret, i det vi har brugt mange måneder på at forberede.

For herresenior som spillede fredag startede stævnet kl. 17 og finalen blev spillede omkring kl. halv tolv. Niveauet var i år meget højt, med alle tolv hold hvor det var tydeligt at se at de er vant til at spille fodbold. De andre år har der normalt også deltaget hold, som ikke er vant til at spille fodbold og som har deltaget af mere sociale årsager. Dem skal der også være plads til. Og det skal der også være fremover. Det høje niveau gjorde både de indledende puljer og slutspillet med kvartfinaler, semifinaler, bronzekamp og finale meget spændende. Flere af forhåndsfavoritterne røg tidligere ud end forventet. I sidste ende blev det dog favoritterne fra ScanByg der vandt for fjerde år i træk, ligesom ScanByg også havde finalernes bedste spiller i Simon Müller Nielsen. Andenpladsen blev FC ASP fra Næstved og tredje pladsen gik til ABP BYG fra Høng.

Lørdagen startede tidligt i Sørbyhallen med Sørby Fodbolds Bold og bevægelses hold, der er leg og motorik for de to til fire årige der startede kl. 8. Kl. 9 startede med stævne for de yngste. De spillede på tværs af banen, for at tilpasse det bedre til deres størrelse. Omkring middag blev banen lavet om til at der igen kunne spilles på hele banen. Det var U8 og U9 (1. og 2. klasse) der var i gang her. Stævneansvarlig Simon Vittrup Olsen udtaler, at de er vildt at se børnene vokse for år til år og hvordan de udvikler sig som fodboldspillere. Både når man kigger på de årgange vi havde i år, men også når man f.eks. kigger på vores eget U9 hold der har deltaget i stævnet i nu 3 år.

Stævnet sluttede af lørdag aften med at damesenior og herre veteraner spillede. Her blev vinderen i damesenior Ørslev Bjerge IF og i herre veteran vandt Holmris B8, ligesom de har gjort hver gang siden stævnet genopstod i 2019.

Stævnet tiltrak spillere fra hele Sjælland. Ligeledes var aldersforskellen også meget stor. Den yngste spiller ved stævnet var blot 4 år, mens den ældste er over 60 år. Stævneleder Simon Vittrup Olsen er meget begejstret for, at man i Sørby Fodbold kan tilbyde et stævne hvor det er muligt at alle aldre kan deltage. Til alle kampene på helbane, var der sørget for god stemning af en dj, der gav den gas både ved mål og mellem kampene.

Indendørs fodbold at meget anderledes end det man kender fra fjernsynet. Kampene vare 8 minutter uden pause og hos de voksne spiller man kun med 4 spillere på banen og uden en fast målmand, så de hårde skud må tages med kroppen eller sågar hovedet. Indendørsfodbold bliver spillet på en håndboldbane med håndboldmål. Rundt om banen er der en meter høje bander, som gør at bolden ikke så let ryger ud, det gør indendørsfodbold fysisk hård, da spillet ikke stopper spillet forbi bolden ikke ryger ud af banen.

Hvis man er interesseret i at se flere billeder fra stævnet, kan man finde dem på sorbyfodbold.dk

Foto: Julie Frederikke photography