Mange virksomheder har blandet affald, heriblandt genanvendelige materialer. Ny kampagne fra AffaldPlus sætter fokus på fordelene ved pluskundeordningen, og hvordan affaldet skal sorteres og afleveres til direkte genbrug.

Fra værktøj, fliser og vinduer til haveaffald og haveredskaber. Som virksomhed kan man have meget forskelligartet affald, og det kan derfor være en besværlig tjans at sortere affaldet, inden det skal på genbrugspladsen i Slagelse.

Grafik: Affaldplus

Men når vi sorterer korrekt, kan affaldet netop genbruges og skabe ny værdi. Som håndværksvirksomhed har man ofte mange overskydende materialer, der kan afleveres til direkte genbrug og på den måde få nyt liv.

Gratis fordele som pluskunde
Det er ikke et krav, at virksomheder opretter sig som pluskunder for at bruge genbrugspladserne, men det er et gratis tilbud, som AffaldPlus håber, mange vil benytte.
Faktisk anbefaler 3 ud af 4 ordningen pga. de mange fordele:
• Fritagelse for betaling, hvis du afleverer entydigt privat affald i firmabilen
• Følg alle indkørsler online og tilføj noter, fx med henblik på viderefakturering
• Betaling for aflevering af farligt affald er en del af den månedlige faktura

Lokalt samarbejde
Kampagnen kører i samarbejde med syv lokale XL Byg-butikker. Man kan derfor møde en papfigur på vores genbrugspladser og i lokale XL Byg, der opfordrer ”dig i firmabil” til at blive pluskunde.

Som supplement skriver vi også direkte ud til mere end 3.300 virksomheder om de fordele, man får som pluskunde.

Det er gratis at blive pluskunde i AffaldPlus, og samtidig får du en række virksomhedsfordele. Læs mere og opret dig som pluskunde på www.affaldplus.dk/pluskunde.