Senest den 14. september skal der afholdes valg i Danmark; hvornår det bliver, ved ingen med sikkerhed. Buddene er mange, ikke desto mindre holder statsminister Helle Thorning-Schmidt kortene tæt ind til kroppen.
I Gerlev hos Troels Brandt fra det Radikale Venstre ved man heller ikke endnu, hvornår valget udskrives – dog er de fleste nødvendige forberedelser allerede truffet, og valgplakaterne fylder godt op i indkørslen til Troels Brandts hjem lidt uden for Slagelse.
Lokal forankring
Netop Gerlev og andre landkommuner i Slagelse og omegn er steder, som Troels Brandt har et særdeles godt kendskab til og som han har beskæftiget sig med i mange år:
”I de seneste mange år har jeg haft at gøre med landdistriktspolitik som bl.a. lokalrådsformand igennem 10 år; måske i virkeligheden også på en langt række andre politiske niveauer”, siger Troels Brandt for hvem den lokale forankring, og kendskabet til de problemer lokalbefolkningen har, er af essentiel betydning for den politik, der skal udformes:
”Jeg tror, det hæver sig over en hvilken som helst tvivl, at det at have sin daglige gang i det område, man repræsenterer, betyder noget. Jeg har gode politiske kontakter på tværs af alle partier i denne kommune; det har vel kostet mig 5-8 år. Til gengæld betyder det også, at jeg kan få taletid og en dialog med hver eneste byrådspolitiker”, siger Troels Brandt, der oplyser, at han faktisk blev tilbudt en anden valgkreds også, som han efter bl.a. disse overvejelser takkede nej til.
”Jeg tror, man er nødt til at have dyrket kommunen – ellers risikerer man, det bliver en mere overfladisk tilgang til problematikkerne. Det kræver meget at have føling med tingene i lokalområdet”, siger den erfarne politiker.
Udkantsmyten
Et af dette valgs temaer bliver utvivlsomt ’kampen’ mellem udkanten og byen; senest har denne debat fået et skub med den netop udgivne bog Udkantsmyten af Kaare Dybvad, der adresserer nogle af problemerne omkring centralisering af bl.a. statslige arbejdspladser, uddannelse o. lign. institutioner til de større byer. Denne debat interesserer også Troels Brandt:
”Den største politiske anke eller bekymring, jeg har, er, at nogle tror, at der uden for Valby Bakke og Rådhuset, bare er udkant. Hele mit tankesæt går ud på at understøtte det, der foregår på landet; det er fuldstændigt nødvendigt og en klar profil i min valgkamp”, siger han og fortsætter i samme spor: ”Jeg køber ikke præmissen om udkanten. Hvis man kigger på, hvor det er, vi producerer og forædler råvarer, så er det stadig på landet”.
Troels Brandt anerkender dog tendensen med, at folk flytter fra landet til byen – og accepterer også, at den udvikling kan være svær at stoppe. Han mener dog ikke, at dette kan danne grundlag for en yderligere centralisering og udvanding af de mange provinser i Danmark:
”Når man kigger på landet historisk, så er det jo her, at nogle af de fremmeste tanker om fællesskabet er undfanget. Vi kender det fra andelsbevægelserne med fælles mejerier og slagterier. Vores ophav som samfund drejer sig jo om, at sammen står vi stærkere. Det er ikke bare en romantisk historie om ’dengang på landet’, men faktisk en ret afgørende historie for den velfærdsmodel, som vi bygger på. Den radikale og socialliberale vinkel er jo den, at de svageste skal hjælpes; de der ikke kan, skal heller ikke. Samtidig er det vigtigt, at vi giver mulighed for vækst i lokalområderne”, siger Troels Brandt med en iver i stemmen, der viser, at han brænder for dette område, ligesom han flere gange efterfølgende ligger meget tryk på fællesskabet som en bærende institution.
Grund til optimisme
Troels Brandt er dog også bekendt med de negative historier, der florerer og har ramt Slagelse de senere år. Dit Slagelse konfronterede ham med nogle af de negative historier omkring Slagelse, som er blevet forladt af produktionsvirksomheder som Malaco og Popz. Samtidig viser en statistik, at beskæftigelsesfrekvensen er godt 45 % i Slagelse; hvilket altså vil sige, at under halvdelen af den slagelseanske befolkning skal understøtte de resterende borgere i kommunen:
”Man kan jo ikke tale problemerne væk. Og det er jo klart, at når den slags virksomheder forlader kommunen, skal der ske en omstilling. Hvad er det så for en type arbejdskraft, der skal være? Jeg tror i høj grad, at vi skal koble os på den vidensbank af uddannelses- og erhvervsmuligheder, der faktisk allerede er her. De vækstkommuner, der har været markante, er dem, der har haft universiteterne med sig”, siger Troels Brandt og roser i samme ombæring, at det lykkedes Slagelse Kommune at tiltrække Syddansk Universitet:
”Har man den mulighed at klække den type unge og via virksomhedernes muligheder få den type vidensmedarbejdere, kunne det jo sagtens være, at man kunne trække endnu flere uddannelses- og erhvervsprofiler hertil”, siger han.
”Hvis nu jeg var borgmester, så lavede jeg en screening og fandt ud af, at Novo Nordisk faktisk inden for ganske kort tid skal udvide deres Health Care-område. Så kunne man se på Slagelse, der har et stort sygehus på vej samt et psykiatrisk afsnit; der er helt klare koblinger mellem disse to. Især i kraft af, at vi i samarbejde med Novo kunne uddanne deres medarbejdere – både internt og i samarbejde med bl.a. SDU og UCSJ (University College Sjælland)”, siger Troels Brandt, som er optimist på kommunens vegne:
”Vi kan jo ikke lave om på de historier, som du bringer frem. Vi kan dog lave nogle nye”.
Til daglig er Troels Brandt forstander på Ringsted Produktionshøjskole, og derudover besidder han en række tillidshverv, bl.a. er han udnævnt som formand på et EU-støttet projekt, der hedder ’Landudvikling Slagelse’, der skal være med til at støtte småskalavirksomheder og anden iværksætteri. Selv bruger Troels Brandt betegnelsen ’learning lab’ om forsøget, der skal give mulighed for at prøve nogle ting af:
”Vi har et lokalt experimentarium, her prøver vi noget af. Man kan nytænke i nogle rammer, der oprindeligt er skabt til landbruget. Der findes 25 af sådanne laboratorier rundt omkring i Danmark, der skal støtte op om de små virksomheder uden for byerne”, siger Troels Brandt, der er formand for dette projekt for at gøre en forskel for landkommunerne:
”Det handler ikke bare om at tale, men også om at gøre”.
Fokus på hverdagen
Noget af det Troels Brandt vil gøre, hvis han bliver valgt til Folketinget er at bringe hverdagen med ind til Christiansborg:
”Altså det at man tør og har mod til, og i øvrigt også erfaringerne til at tage hverdagens problematikker med; det er jo sådan set det, der understøtter det, som skal foregå derinde. Det skal man evne. Det kræver nok en vis integritet som menneske, at man kan det; man må ikke komme derind, og så bare gøre det, som systemet finder rigtigt”, siger Troels Brandt med henvisning til, at der nogle gange kan forekomme misforståelser i lovgivningen, der kan have uhensigtsmæssige konsekvenser, når den udføres:
”Man skal sikre sig, at man har den lokale forankring, så man kan forstå hvilke konsekvenser, lovgivningen har i det yderste led i kommunen. Man skal forstå, hvad det er, man er valgt af og forstå sit bagland”, siger folketingskandidaten, der lægger han vægt på dialogen mellem kommunerne og landspolitikerne som en afgørende brik for lokaldemokratiet.
Og som man kan læse af det ovenstående, er landdistriktspolitikken og det nærværende noget, der kommer til at fylde meget i Troels Brandts kommende valgkamp; og som i høj grad allerede gør det. Ud over valgplakaterne i indkørslen var der også forberedt uddelingsfoldere, der skal overskueliggøre, hvad Troels Brandt i essensen står for. Udover naturligvis landdistriktspolitikken står uddannelse og kultur meget højt i det radikale hjerte:
Uddannelse er centralt
”Uddannelse er helt centralt for ethvert demokratisk individ. Det handler om at arbejde med dannelse som en del af det at tage en uddannelse. Uddannelse er jo også at bryde mønstre; det handler om mennesker”, siger han med et smil på læben, da dette udtryk vil blive brugt af mange radikale folketingskandidater over det næste halve år.
Særligt uddannelsesdebatten har jo været præget af den radikale uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen, der med sin dimensioneringsplan skar ned på antallet af kandidatuddannelser på universiteterne – noget der også har bekymret Troels Brandt:
”Det store fokus, der har været på karakterer og lette sammenlignelige resultater sker muligvis på bekostning af fællesskabet og den almene dannelse; det skal vi være opmærksomme på. Man bliver ikke bare en samfundsborger; dannelse står centralt her, ligesom fællesskabet gør det for det enkelte individ”, siger Troels Brandt, der håber, at det enormt store fokus på selvrealisering og stigende individualisme igen på et tidspunkt vil stilne af, sådan at fællesskabet igen bliver centralt.
Om kulturens betydning for samfundet siger Troels Brandt: ”Vi har ikke undersøgt potentialet i vores kultur godt nok, som den mulighed der er for at sætte spørgsmålstegn ved det etablerede. Det er jo i høj grad muligheden for at prøve noget af; en mulighed for at samtænke erhverv og udvikling – det er vi jo ikke i dag i nærheden af. I dag er kultur noget, som vi drysser udover, når vi ellers er færdige”, siger Troels Brandt.
Som leder for en produktionshøjskole er Troels Brandt bekendt med de såkaldte sociale klausuler, hvor skolen skal opfylde en række krav mht. de elever, de vælger at tage ind. Man burde ligeledes indføre kulturelle klausuler for virksomheder og kommuner, der skulle gøre kulturen andet og mere end bare almen æstetik; der ligger også et potentiale i kulturen for jobskabelse:
”Når vi taler om nyttejobs, så er der en masse vi har sparet væk ved at fjerne kulturen. Der ligger et hav af jobs, som vi egentligt pålægger foreningslivet eller andre; der er en masse grønne områder o. lign., som vi sagtens kunne sætte folk i nyttejob til”.
Flygtninge, indvandring og integration
Et vigtigt emne i valgkamp bliver i Troels Brandts optik hele Syriensspørgsmålet, indvandring og integration:
”Jeg kan være bekymret for, om tankerne om dette åbne samfund – som jeg mener, vi skal hylde til enhver tid – bliver for begrænsede i vores frygt. Naturligvis kan man af gode grunde være bekymret, men det ville bekymre mig yderligere, såfremt vi får skruet vores samfund sammen på en meget lukket måde, sådan at vi kan kontrollere indvandrere; nemmest ved at afvise dem eller anbringe dem et sted, hvor man kan holde øje med dem”, siger han, og hopper absolut ikke med på den restriktive strammervogn. Troels Brandt mener, at civilsamfundet spiller en stor rolle for integrationen af udlændinge:
”De mennesker, der ikke har været en del af vores civilsamfund, der ikke har mødt trænerne på banen eller en lærer med overskud, dem vil det ofte gå galt for. Men de kan vendes; jeg kender jo selv de unge, jeg arbejder med dem hver eneste dag – de kan vendes mod noget, der giver mening for dem og for vores samfund”, siger Troels Brandt for hvem fællesskabet og civilsamfundet faktisk har en afgørende rolle i det meste. Fællesskabet er udgangspunktet og drivkraften for hele Troels Brandts politiske værk.
Fakta
Troels Brandt er bosat i Gerlev udenfor Slagelse. Han bor sammen med sin kæreste og 3 store drenge. Han har været forstander på Ringsted Produktionshøjskole siden 2004. Han har en master fra RUC i ledelse af forandringer.
Formand i Landudvikling Slagelse, Formand i lokalrådet Hashøj NV.
Formand i kommunalt drevet 17,4 udvalg om borgerdreven innovation.
Næstformand i forstanderkredsen for produktionsskoler, medlem er rådet for ungdomsuddannelser.
www.radikaleslagelse.dk
/Theis Schønning
